ComputerViews: Klokken otte i går morges sendte KMD's ejere i KL en pressemeddelelse ud. KMD solgt til kapitalfond. Og det var så det.
Et kapitel i den danske it-historie ser ud til at være slut. Efter 36 år som kommunernes tro it-væbner er det farvel. Den sidste af de store offentlige datacentraler bliver privat.
Og når man tager i betragtning, at kommunernes formand, Erik Fabrin (V), aldrig har vist synderlig lyst til at sælge it-arvesølvet, og medregner en tidligere statsministers advarsler mod at sælge til en kapitalfond, så taler den afdæmpede annoncering sit tydelige sprog.
Salget var pligtarbejde, som let kunne sættes i et uheldigt lys i den nærliggende sammenligning med kapitalfondsejede TDC. Og KMD-salget fik da heller ikke megen opmærksomhed i skyggen af en historisk stor svindelsag i it-branchen.
Hvad står KMD tilbage med efter på den måde at være blevet listet ud ad bagdøren endda uden virksomhedens sparepenge i form af bygninger for over en milliard kroner?
KMD har en grundlæggende sund forretning og har i de senere år vist tænder på det private marked. Især KMD's driftsikkerhed og efterhånden stærke SAP-kompetencer er også flere gange blevet fremhævet som det guld-æg, der kan gøre KMD endnu større.
KMD's ejere, KL, har haft to meget bestemte mål med salget. Penge og forsyningssikkerhed. KMD udgør rygraden i de danske kommuners administration.
Og de fleste kommuner har ingen alternativer, hvis KMD trak stikket ud på en række vigtige systemer. Derfor var det vigtigt for KL, at en ny ejer ville fortsætte i cirka samme spor som hidtil.
Kan KMD fastholde niveauet?
En overgangsaftale udstikker rammerne, men KL har desuden fundet en ejer, som ikke vil have behov for at fusionere KMD ind i en anden organisation. En ejer, som i hvert fald siger, at det skal være business as usual, indtil endnu et salg og/eller en børsnotering kommer på tale om tre til syv år.
De hidtidige meldinger fra de nye ejere og KMD-direktøren Lars Monrad-Gylling peger på, at KMD fortsat vil forfølge ambitiøse mål. Men når EQT har overtaget KMD, vil fokus uundgåeligt skifte fra den kommunale forretning, som er låst fast i overgangsaftalen og til det private marked, hvor resultaterne skal findes.
Spørgsmålet er, om KMD kan fastholde et højt niveau i forhold til de gamle kunder, som skal serviceres, samtidig med at fokus er på nye kunder i et konkurrencepræget marked? EQT vil have vækst, og konkurrenterne vil nok se KMD gå langt mere aggressivt til værks end hidtil, ikke mindst på det statslige marked.
Finanskrisen påvirker ikke KMD's forretning i samme omfang som hos andre virksomheder. Kommunerne skal stadig have it, og outsourcing er på toppen af dagsordenen i mange brancher. Derfor har der tilsyneladende også været flere bejlere til KMD.
Men i en turbulent finansiel og økonomisk periode, har KL valgt at sælge til et par pengetanke, der kan stå imod det meste.
Ifølge de nye ejere selv er EQT god for godt 90 milliarder danske kroner i forskellige fonde. ATP har samlet ansvaret for omkring 375 milliarder danske pensionskroner.
Med den slags penge i ryggen kan KMD operere frit, så længe væksten buldrer derudad. Det afgørende spørgsmål er måske, om landets borgmestre, der nu får over en halv milliard kroner til at opbygge en ny it-organisation i KL-regi, har gjort sig klart, at de ikke længere kan forlange særbehandling hos KMD.
Og måske er det netop, fordi KL ved det, at salget af KMD, ikke var en festlig dag, men nærmere mindede om en begravelse i stilhed.
ComputerViews er en særlig analyseform, som Computerworld anvender. Læs mere om ideen bag ComputerViews her