Artikel top billede

"En af vores store sællerter er USB All-In-1 Hard Disk, der kan tilslutte en hvilken som helst harddisk til USB-porten," siger Martin Hollerup, administrerende direktør, Sandberg.

Sandberg: Underskud er bare et bump på vejen

It-distributøren, der fik EET Nordic som medejer i 2006, beskriver sidste års millionunderskud som "et bump på vejen mod overskud."

It-distriburøren Sandberg gik fra overskud forrige år til et underskud sidste år på en lille million kroner, og det var ikke helt efter planerne.

I 2006 overtog kollegaen EET Nordic omtrent halvdelen af Sandberg, og begge havde dengang store forventninger til fremtiden.

"Umiddelbart udviklede tingene sig ikke helt så hurtigt, som vi troede i 2006, men vi har stadig store forventninger. Ting tager tid, og vi får overskud i det regnskab, der slutter den 30. juni næste år," lover administrerende direktør Martin Hollerup og tilføjer med et grin:

"Det budgetterer vi i hvert fald med."

Jeg siger det ikke

Størrelsen på overskuddet har Sandberg også sat tal på, men det vil ledelsen ikke dele med Computerworlds læsere.

I oktober sidste år fyrede Sandberg fem mand, hvilket ekstraordinært kostede firmaet 1,2 millioner kroner.

"Derudover har vi omstruktureret og brugt mange kræfter på kanalopbygning, men nu er der altså også virkelig gået hul på bylden," forsikrer Martin Hollerup.

Fart på i England

Sandberg har i løbet af det seneste år fået foden ind hos distributører i Storbritannien, Irland, Tyskland, Østrig og Belgien.

"Til trods for finanskrisen har vi stadig det store smil på. I England har vi i løbet af det år, vi har været repræsenteret i landet, haft meget mere succes, end vi har haft i Sverige, hvor vi har kæmpet gennem de sidste 10 år," siger Martin Hollerup.

Konkurrencemæssigt er det især Belkin og Hama, som Sandberg kæmper med.

Ejerskabet fordeler sig med cirka 50 procent til EET Nordic, mens de to i Sandbergs ledelse, Martin Hollerup og Erling Hoff Petersen, deler den anden halvdel gennem holdingselskabet Meva.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere