Artikel top billede

Nettet flyder med powerpoint-persondata

Datatilsynet ser en stor vækst i antallet af sager om offentliggørelse af persondata i for eksempel præsentationsmateriale. Senest er 2.000 lungecancer-patienters cpr-numre røget på nettet.

Hele otte sager om persondata, der er blevet offentliggjort gennem Powerpoint-præsentationer, har holdt Datatilsynet beskæftiget siden foråret.

Senest er datatilsynet gået ind i en sag om offentliggørelse af 2.000 lungecancer-patienters cpr-numre på siden lungecancer.dk, som drives af Odense Universitetshospital under Region Syddanmark.

Og sagen er ikke unik. For en måned siden afsluttede tilsynet en sag fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

Efter et foredrag på Danmarks Tekniske Universitet med en foredragsholder fra Statens Seruminstitut blev 10 danskeres personnummer og helbredsinformation lagt på nettet ved en fejl.

Foredragsholderens Powerpoint-præsentation rummede en indlejret Excel-fil, og da universitetet offentliggjorde præsentationen var det ifølge Datatilsynet i strid med persondataloven og tilsynet har udtalt, at offentliggørelsen var meget beklagelig.

Fik besked sidste år

Lena Andersen fra Datatilsynet fortæller, at alle offentlige myndigheder allerede sidste år fik besked på at stramme op på procedurerne. Tilsynet sendte et brev til alle landets myndigheder om problemerne med offentliggørelse over nettet.

Noget tyder dog på, at det ikke var nok.

Lena Andersen fortæller, at der har været en stor vækst i antallet af sager om offentliggørelse af persondata på internettet. I de fem år fra 2003 til 2007 var der anslået et gennemsnit på ti sager om året. I år har tilsynet allerede registreret cirka 20 sager.

Også en stigning i sager om sikkerhedsbrister af anden art vidner om forkert omgang med persondata. I år har Datatilsynet haft mellem 10 og 15 sager, hvor der har været omkring fem sager af den type om året i de fem foregående år.

Derfor overvejer Datatilsynet nu, hvordan udviklingen kan vendes.

"Vi har kig på, om vi skal skrive ud på samme måde som vi gjorde sidste år," siger Lena Andersen.

Tre typer fejl

Lena Andersen forklarer, at tilsynet gør meget ud af at skabe offentlig opmærksomhed om problemet for at få alle myndigheder til at være opmærksomme på problemstillingen.

"Vi offentliggør meget om det her og lægger en masse information ud på nettet for at skabe opmærksomhed," siger hun.

Datatilsynet oplever især tre typer fejl, når der bliver offentliggjort data på nettet.

Offentliggørelse i almindelig tekst i dokumenter, offentliggørelse i præsentationer i form af vedhæftede filer og offentliggørelse på grund af ubehjælpelig anonymisering, for eksempel med digital overstregning, som ikke sletter selve teksten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis