Artikel top billede

Lars Løkke sender politireform-regning til it-branchen

Regeringen udnytter de store statslige it-indkøbsaftaler i finansloven: Politireform-rettelse betales med it-penge. IT-Branchen byder aftalen velkommen.

Effektivisering af indkøbet i staten skal betale for at løse de problemer, som er opstået i kølvandet på politireformen. Dermed bliver det indirekte it-branchen, som skal betale regningen for den omstridte reform af politiet.

Det fremgår af den finanslovsaftale, som kom endeligt på plads i denne uge. Og det ser ud til, at finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fået sin vilje.

Finansloven rummer en saltvandsindsprøjtning til politiet på 180 millioner kroner, og de statslige indkøb bidrager med 54 millioner kroner af det beløb.

Politiet tilføres blandt andet 125 millioner kroner om året til administrative besparelser, hvor teknologi og kontoransatte er på indkøbssedlen.

De markante besparelser på indkøb i staten har ifølge finansloven rundet 700 millioner kroner om året.

De seneste indkøb af blandt andet it-konsulenter indenfor it-sikkerheds- og it-strategisk rådgivning og netværkskomponenter betyder en yderligere besparelse på 69 millioner kroner.

Branche accepterer

Selv om den hårde konkurrence om de statslige aftaler tidligere har ført til hårde ord fra dele af it-branchen, så er formand for brancheforeningen IT-Branchen Jakob Lyngsø relativt positiv overfor, at de effektive indkøb nu figurerer i finansloven.

"Staten skal være en professionel indkøber. Det skal alle være. Så på den måde kan man kun hilse det velkomment," siger Jakob Lyngsø, som tilføjer, at staten dog skal passe på ikke at skabe monopoler.

"Vi skal sikre, at der er konkurrence i den periode, hvor aftalerne løber," siger Jakob Lyngsø.

Den betragtning er også skrevet ind i aftalen om finansloven. Jakob Lyngsø forklarer, at det er vigtigt, at statens institutioner også har noget at vælge mellem, når et område kommer i udbud igen. Og det sker kun, hvis flere leverandører er inde over aftalerne.

"De skal give mulighed for, at deres indkøbere har noget at vælge mellem," konstaterer Jakob Lyngsø.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere