Artikel top billede

"Vi er simpelthen nødt til at få vækst i omsætningen. Derfor synes vi, tiden er inde til et skifte," siger bestyrelsesformand i TDC, Vagn Sørensen, om årsagen til Jens Alders fyring. Foto: Jørgen True/TDC

TDC-formand: Vi er nødt til at forbedre omsætningen

Den fyrede koncernchef i TDC, Jens Alder, er fortid, fordi omsætningen ikke voksede i tilstrækkelig grad. Det skal den nye mand på posten, Henrik Poulsen, rette op på.

Bestyrelsesformand i TDC, Vagn Sørensen, mener, at TDC har brug for at skifte fokus. Omsætningen skal igen op i omdrejninger.

"Hvis man læser TDC's resultat, så har det været kendetegnet ved, at omsætningen har stået stille, men vi har forbedret marginalerne gennem effektiviseringer. Det kan man godt gøre et stykke tid, men på længere sigt at vi simpelthen nødt til at få vækst i omsætningen. Derfor synes vi, tiden er inde til et skifte," siger han.

Vagn Sørensen mener altså ikke, Jens Alder var den rette til netop den opgave - at øge omsætningen.

"Hvis du spørger Jens Alder, så er jeg sikker på, han vil sige, han er cost-cutteren. Man har alle et primært fokus," siger Vagn Sørensen og afslører, at netop cost-cutting ikke længere er televirksomhedens primære fokus.

Kunderne skal i fokus

I stedet skal TDC altså nu til at forbedre omsætningen.

"Uden at tabe det hidtidige fokus, så har vi i bestyrelsen sagt, at nu skal vi have et større fokus på simpelthen at forbedre omsætningen. Toplinjen skal hæves igen," siger han.

Til det formål har Vagn Sørensen og den øvrige bestyrelse fundet, at Henrik Poulsen er den bedste mand til posten.

"Vi behøver en profil, som er mere kommercielt rettet. En, der i højere grad sætter kunde- og markedsspørgsmål på toppen af sin agenda," siger han.

Ikke en pludselig beslutning

Selvom flere analytikere i morges blev taget på sengen, er der dog ikke tale om en pludselig beslutning, forsikrer Vagn Sørensen.

"Det er selvfølgelig ikke noget, der er sket indenfor den sidste uge. Det er noget, vi har arbejdet med et par måneders tid," siger han.

Vagn Sørensen afviser, at et salg af TDC er på trapperne, men medgiver, at den nye topchef er tænkt ind i planerne, hvis det skulle ske.

"Der er ikke noget, der er nært forestående. Men der har været spekuleret i en reintroduktion på børsen, og skulle det være den vej, vi vælger, så er horisonten to til fire år fra nu af," siger han.

"Med Henrik Poulsen har vi også valgt en langsigtet løsning, så skulle det være således, at der bliver foretaget salg indenfor den tidshorisont, så er Henrik Poulsen kun 41 år, så der er god sandsynlighed for, at han kan sidde med ved et eventuelt salg og også på den anden side," siger bestyrelsesformand Vagn Sørensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere