Artikel top billede

VMware virtualiserer mobiltelefonen

Snart kan du samle alle dine mobiltelefoner i én smartphone. Mobil virtualisering hedder løsningen.

Verdens førende virtualiseringsfirma, VMware, har efter nogle hårde og blodige måneder med dårlige regnskaber og opsigelser trukket en kanin op af hatten i form af sin virtualiseringsplatform MVP.

MVP er en forkortelse af Mobile Virtualization Platform.

Virtualisering på mobiltelefonen giver groft sagt samme muligheder, som når en server bliver virtualiseret.

Det betyder, at én fysisk smartphone kan indeholde flere virtuelle telefoner, som eksempelvis hjemmetelefonen med dine private filer og arbejdsmobilen, hvor kollegerne kan fange dig.

Ved at udvikle en mobil løsning rykker VMware for første gang ud af sin faste gang i x86-platformen, som selskabet ellers har gjort til sin levevej at virtualisere.

"VMware er spændt på at udnytte de fordele ved virtualisering, som vi har selv har været med til at udforske på x86 hardware-arkitekturen," siger VMware-direktør Paul Maritz i en pressemeddelelse ved lanceringen af VMwares MVP.

"Ved at adskille data og applikationer fra selve hardwaren, forventer vi, at virtualisering ikke kun vil give mobil-leverandører muligheden for at levere telefoner hurtigere, men også vil bringe innovative applikationer og services til mobilbrugerne," lyder det fra VMware-bossen i pressemeddelelsen.

Fordel for mobilleverandører

VMware har arbejdet i to år på at udvikle sin MVP, der er et tyndt lag software, der adskiller mobil-applikationerne og hardwaren.

Stort potentiale for virtuelle mobiler

Softwaren er optimeret til at kunne køre på mobiltelefoner med lav strømtilførsel og begrænset hukommelse, så brugerne kan oprette flere forskellige profiler på telefonen.

Selv om fordelen ved den mobile virtualiseringsløsning er åbenlys for privatpersoner, der dermed ikke behøver at have tre tændte mobiler til at ligge og kæmpe om pladsen i inderlommen, så er MVP i høj grad rettet mod mobil-producenterne.

Det skyldes, at flere store mobilproducenter benytter forskellige chipsets, operativsystemer og drivere i deres smart phones.

Med MVP kan producenterne derimod udvikle telefonerne uden at skulle tage hensyn til, hvordan applikationer og drivere spiller sammen med hardwaren via virtualiseringssoftwaren.

Gartner forventer vækst

Franske Trango understøtter Windows CE, Linux, Symbian og eCos, men endnu har VMware ikke slået MVP-pjalterne sammen med nogen af mobilproducenterne.

Mere end et dusin mobilproducenter har ellers vist stor interesse for den mobile virtualiseringsplatform.

Analysehuset Gartner forventer da også, at halvdelen af alle nye smartphones om fire år vil være virtualiserede, fordi teknologien simpelthen giver både brugere og producenter bedre betingelser for mobilbrugen.

Indtil videre har VMware meldt sig på banen med sin MVP, men skal nok forvente konkurrence fra blandt andre virtualiseringsselskabet VirtualLogix, der har modtaget knapt 200 millioner venture-kroner fra selskaber som Intel, Cisco og Motorola.

Pengene skal gå til udviklingen af en mobil virtuel platform, der i høj grad minder om VMwares MVP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere