Undervisningsminister Bertel Haarder (V) hamrer pegepinden i katederet.
Nu skal elever og lærerne i folkeskolen for alvor smage de søde it-bolcher.
I et indlæg sendt til Computerworld fremhæver ministeren en lang række it-initiativer, som han mener, giver bedre muligheder for at få it ordentligt integreret i folkeskolen.
I denne uge kommer derudover nye læseplaner med it indskrevet i hvert enkelt fag - og i begyndelsen af det nye år vil man offentliggøre en tværgående beskrivelse, der giver et samlet overblik over undervisningen i it-kompetencer i folkeskolen, oplyser ministeriet.
"Så herfra skal lyde en stor opfordring til lærerne om at gå i gang," lyder det fra ministeren, der iøvrigt måtte lade de digitale nationale test gå to år om.
Og pengene...
I et svar til undervisningsministeren roser formanden for it-vejlederforeningen Per Kristensen ministeren for at tage it-emnet op.
"Vi hilser det velkomment, at du har taget skolernes anvendelse af it og medier som læringsredskaber op," lyder det fra ham.
Landsformanden beder dog lige ministeren overveje økonomien, for skolernes økonomi hænger uløseligt sammen med de hårdt prøvede budgetter i kommunerne.
"Vi håber dermed også, at du vil sørge for, at kommunerne vil have økonomisk mulighed for at opfylde målene, for man kan nu engang ikke både puste og have munden lukket," skriver Per Kristensen.
Læs indlægget fra ministeren
Der er masser af muligheder for at integrere it i undervisningen
Af undervisningsminister Bertel Haarder
Hvor mange forældre er fortrolige med Arto og Second Life? Hvor mange kan hjælpe med at lave en power point præsentation, der integrerer billede og lyd? Eller kan bistå med kvalificeret informationssøgning.
Vores børn færdes dagligt på nettet i forskellige communities, de har gennem leg og computerspil en let og utvunget tilgang til mediet. Men de har alligevel brug for kvalificeret undervisning i, hvordan de skal begå sig på nettet og udvikle deres færdigheder.
Undervisningsministeriet har en lang række af tilbud på dette område, som lærerne kvit og frit kan benytte. Undervisningsministeriets uddannelsesportal, Emu-portalen (www.emu.dk/webetik) har et særligt site om webetik.
Her kan alle gratis downloade materialer til undervisning i webetik og sikkerhed, her er opgaver til eleverne, lærervejledninger, debatoplæg med mere om for eksempel steder som Second Life, Wikipedia, MySpace, og tjenester som Facebook, Blogger og Arto, som mange børn benytter i dag.
Medierådet for Børn og Unge har udviklet materiale til forskellige klassetrin i grundskolen, samt quizzer og artikler om webetik og it-sikkerhed til eleverne. Initiativet opstod i tilknytning til netsikker.nu kampagnerne, som Undervisningsministeriets it-styrelse UNI•C var meget involveret i.
UNI•C i 2006 udgav bogen "Skolejura ABC" skrevet af advokat Hanne Bender til brug primært for skoleledere og lærere - men med et tilhørende elevhæfte "Må, må ikke? Skolejura ABC - Hvad skal jeg vide som elev?"
Skolejura ABC-materialerne er blevet købt eller downloadet i stort tal af landets skoler og giver en bred indføring i, hvad man må og ikke må på nettet, så man for eksempel ikke krænker andres rettigheder. Det omhandler også, hvordan man sikrer sig selv bedst muligt på nettet.
Et andet vigtigt initiativ, der har vundet stor udbredelse i folkeskolen, er det såkaldte Junior-PC-kørekort, som blev udviklet under ministeriets store IT i Folkeskolen projekt (ITIF).
Dette kørekort har nu også eksisteret i nogle år. I dag er 1359 institutioner tilmeldt initiativet, heraf 1229 folkeskoler ud af i alt godt 1.600 folkeskoler. Dertil kommer privatskoler og pædagogiske centre med mere.
Junior-PC-kørekortet skal sikre, at eleverne udvikler viden og holdninger, der sætter dem i stand til at handle og tage beslutninger i netværkssamfundet.
De skal kende de digitale værktøjers muligheder og begrænsninger. Junior PC-kørekortet er det sted, hvor man i vejledninger og undervisningsmaterialer har udmøntet målene fra Fælles Mål I.
Danmark ligger i forhold til de andre europæiske lande helt i top, når det gælder om at bruge it i undervisningen. I 2006 brugte 96 procent af lærerne i den danske grundskole computere i undervisningen.
Topplaceringen i EU gælder også skolernes adgang til bredbånd. I 2006 havde 95 procent af danske skoler bredbånd - et niveau, der kun er delt med et par andre EU-lande, og som ligger væsentlig over EU-gennemsnittet på 67 procent.
På fire år er antallet af undervisningscomputere per elev i folkeskolen fordoblet, så der er i 2006 var fem elever per computer. D
et tal er nu endnu lavere.
I 2004 satte regeringen 495 mio. kroner af til at styrke udbredelsen af it i undervisningen. Midlerne er blandt andet anvendt til indkøb af cirka 150.000 nye computere i folkeskolen i fælles finansiering med kommunerne, samt til udvikling af digitale undervisningsmidler og tilskud til videndelingsystemer på skolerne. I dag anvender næsten alle skoler et videndelingsystem.
En fælles it-strategi for uddannelsesinstitutionerne er på trapperne og ministeriet er også i gang med at lave nye læseplaner for folkeskolen (Fælles mål) - blandt andet med bistand fra et særligt it-ekspert panel.
Fremover vil målene for elevernes it- og mediekompetencer bliver styrket, og der vil blive udarbejdet en samlet beskrivelse af undervisningen i it- og mediekompetencer i folkeskolen.
Så herfra skal lyde en stor opfordring til lærerne om at gå i gang.
Læs svaret fra landsformanden
Kære Bertel Haarder.
Vi hilser det velkomment, at du har taget skolernes anvendelse af it og medier som læringsredskaber op.
Vi synes også det er meget vigtigt, at eleverne får en kritisk tilgang til værdien af indhold og informationer på internettet, noget som undersøgelser bekræfter, at de fleste elever mangler. Vi er klar over, at lærerne spiller en vigtig rolle i denne læring af kritisk holdning, og vi hilser de mange tiltag på EMU og andre steder velkomne.
Det Pædagogiske IT-kørekort har indtil nu været på frivillig basis, men foreningen har længe ønsket, at det bør være obligatorisk, således at vi ikke taber en del elever mht digitale kompetencer.
At skolerne har fået såkaldte videndelingsystemer (intranet) har ikke været ensbetydende med, at man har brugt det aktivt i undervisningen.
Indtil nu har vi haft indtryk af, at det mestendels har været brugt til adminstrative tiltag og interne lærerværelsesaktiviteter.
Vi har også noteret en kedelig tendens, nemlig denne, at alt for mange lærere tror de kan nøjes med at læse beskeder på deres lokale intranet, og dermed undlader at læse deres post og nye indlæg i konferencer på Skolekom, som er dansk undervisnings tværgående post- og konferencesystem.
Hvis disse videndelingsystemer også skal komme lille Ole til gode, vil det kræve et holdningsskifte hos mange lærere om, hvordan undervisningen skal organiseres og praktiseres.
Det har været godt med satsningen på 3. klassernes adgang til pc'er, og eleverne har fået en øget tilgang til it-udstyr i hverdagen i løbet af denne periode.
Desværre har regeringen også tilvejebragt en kommunalreform i samme periode, som har bidraget til mere eller mindre kaotiske it-forhold i de sammenbragte kommuner.
Først nu begynder det at lysne rundt omkring.
En ting man havde glemt var, at det kun rykker, hvis læreren samtidig er udstyret med en bærbar arbejdscomputer, og det har man ikke taget højde for.
Med de nye ultra mobile pc'er til billige penge vil vi sikkert se masser af elever medbringe deres egen pc, og det vil kræve en diskussion om sikkerhed samt en kæmpe båndbredde, som det halvstatslige Sektornet har svært ved at følge med til.
Vi er meget glade for de nye læringsportaler på internettet. Det er der fremtidens læringsmidler hører til, så mere af den slags, tak
Vi hilser også en styrkelse af elevernes it- og mediekompetencer velkommen. Vi håber dermed også, at du vil sørge for, at kommunerne vil have økonomisk mulighed for at opfylde målene, for man kan nu engang ikke både puste og have munden lukket.
Med venlig hilsen
Per Kristensen
Landsformand
Danmarks IT-vejlederforening