Artikel top billede

Google tvunget til at afsløre Gmail-data

Som denne sag viser, er der langt fra enighed om, hvor tæt til kroppen Google skal holde persondata fra eksempelvis private Gmail-konti.

Computerworld News Service: En hollandsk dommer har beordret Google til at afsløre, fra hvilke IP-adresser en Gmail-konto er blevet brugt.

E-mailadressen alfaiscool2002@gmail.com er under mistanke for at være blevet brugt til privatlivskrænkelser og industrispionage mod en leder af en virksomhed ved navn iMerge. Virksomheden sagsøgte Google, da søgegiganten afviste at afsløre dataene.

Domstolen i Amsterdam beordrede tidligere på måneden Google til at oplyse til iMerge alle de IP-adresser, hvorfra den pågældende e-mailadresse i løbet af de sidste 30 dage er blevet åbnet eller i modsatte fald betale dagsbøder på 1.000 euro (cirka 7.450 kroner).

Google skulle også oplyse den IP-adresse, hvorfra kontoen blev oprettet, datoen for oprettelsen samt navn og sekundær e-mail-adresse på kontoens ejer.

iMerge bad også om en liste over alle e-mailadresser, der er blevet sendt e-mail til fra kontoen, men domstolen afgjorde, at disse data unødigt ville krænke tredjeparters privatliv. Google har siden efterlevet retskendelsen.

Logfiler som bevis i retten

I løber af sommeren opdagede iMerge, at virksomhedens e-mailservere var blevet ændret til at tillade, at alle e-mails til den pågældende leder ville blive hemmeligt videresendt til Gmail-adressen.

Ifølge virksomheden viser Gmail-logfilen, at der hyppigt er logget ind på kontoen både fra iMerges IP-adresser og fra en privat internetforbindelse tilhørende en tilsyneladende utilfreds samarbejdspartner.

Virksomheden argumenterer, at der med disse logfiler nu er tilstrækkelige beviser til at føre en civil retssag mod den pågældende person.

E-mails grund til skilsmisse

Udover at udgøre industrispionage har de videresendte e-mails krænket virksomhedslederens privatliv. Han brugte sin virksomheds e-mailadresse til at udveksle beskeder med en person med hvem, han havde en 'udenomsægteskabelig' affære.

E-mails med disse beskeder blev videresendt til hans hustru og udgør nu en del af en skilsmissesag.

iMerges advokat Mark Meijer beklagede sig til Computerworlds hollanske søsterselskab, Webwereld, at det er "utrolig let" at oprette en anonym e-mailkonto og chikanere andre mennesker.

"Virksomheder som Google vil kun samarbejde, når de risikerer juridiske konsekvenser, selv hvis der som i denne sag er overvældende dokumentation, der indikerer kriminelle handlinger."

Talskvinde for Google Holland, Allister Verney, gav som modargument, at virksomheden aldrig afslører brugerdata uden en dommerkendelse.

"I retssager forsøger vi altid at begrænse, hvor mange informationer vi oplyser. Men hvis en dommer afgiver kendelse, at vi skal imødekomme en anmodning, så har vi ikke andet valg end at afsløre de pågældende data," forklarer Allister Verney.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere