Artikel top billede

75 procent af det brugte it-udstyr i Europa forsvinder sporløst. Tegning: Lene Sekjær

Topnordic booster sin genbrugsforretning

Topnordic vil omsætte for 100 millioner kroner i brugt it-udstyr i 2010.

Der er penge i skidtet, især hvis det kan genbruges. Og det kan meget af det it-udstyr, der kasseres af virksomheder og private i dag.

Topnordic, der er en af landets største leverandører af it-infrastruktur, kalder sig desuden Nordens største udbyder af brugt it-udstyr. I dag lancerer virksomheden et nyt koncept for håndtering og bortskaffelse af brugt it-udstyr.

Konceptet hedder goITloop og er en forlængelse af den succes, som Topnordic hidtil har haft med at genanvende it-udstyr.

Næsten alt bliver genbrugt i en eller anden form, og virksomhedens genbrugsforretning omsætter i dag for 25 millioner kroner.

Men omsætningspotentialet er langt større.

I 2010 forventer Topnordic at omsætte for 100 millioner kroner på genbrugsforretningen

75 procent forsvinder sporløst

Ifølge Topnordic og Greenpeace bliver 75 procent af alt europæisk it-udstyr ikke genbrugt, og ingen ved, hvor produkterne ender.

Virksomheden peger på, at den optimale måde at minimere en computers miljøbelastning på, er ved at forlænge dens levetid gennem genbrug af hele maskinen eller dele af den.

"Inden 2014 forudser Gartner Group en fordobling af computere, der er i funktion, fra en til to milliarder. Miljøbelastningen i en computers levetid stammer for 80 procents vedkommende fra produktionsleddet, så det er alfa og omega, at vi enten forlænger computerens levetid eller sikrer os en så miljørigtig genanvendelse som mulig," siger Topnordics administrerende direktør, Peter Trans.

Lav pris for bortskaffelse

Topnordics nye koncept for genbrug og bortanskaffelse af brugt elektronisk udstyr foregår ved, at virksomhederne kan bestille genanvendelse online.

Gevinsten af genbrugskonceptet får virksomhederne blandt andet i form af besparelser i forbindelse med bortskaffelsen, for det koster penge at komme af med bedaget elektronik.

Topnordic lover, at prisen for bortskaffelse bliver den lavest mulige, hvis man tilmelder sig goITloop-ordningen samtidig med, at virksomheden får en returkommission, hvis ens it-udstyr sælges videre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere