Artikel top billede

Supermarkedsgigant sparer strøm med ny it-løsning

Miljøvenlig it står højt på dagsordenen i mange virksomheder. Britiske The Co-operative Group sparer på strømmen om natten ved hjælp af et nyt system.

I en undersøgelser fra Datamonitor svarer mere end 75 procent af de adspurgte it-chefer, at de betragter miljøvenlig it som et vigtigt element i deres it-strategi, mens 15 procent vurderer det som deres højeste it-prioritet.

"Mens grønne it-tiltag som energibesparende hardware, hostet infrastruktur, datacentre og virtualisering har været brugt i et stykke tid, er det ikke før for nylig, at virksomhederne er begyndt at inkludere grøn it i deres kerne-forretningsstrategier," siger Vamshi Mokshagundam, teknologianalytiker hos Datamonitor.

Så med ét øje på ansvaret for miljøet og det andet på budgettet begynder if-chefer nu at udforske mulighederne for bredere, miljøvenlige it-strategier.

Ønsker grønt brand

Et nyt salgssystem lader maskinerne sove om natten og sparer penge hos The Co-operative Group. Den 145 år gamle britiske organisation har i lang tid haft etisk ansvar som en vigtig del af sit brand.

Selv før sidste måneds aftale om at købe Somerfield blev indgået, voksede ansvaret i juli 2007, da man fusionerede med Storbritanniens andenstørste af den slags organisationer, United Co-operatives.

Det nye fællesskab er verdens største forbruger-kooperativ med 2,5 millioner aktive medlemmer og mere end 80.000 medarbejdere.

Organisationen dækker mad, finansielle serviceydelser (blandt andet online-banken Smile), rejser, medicin, begravelser og juridisk hjælp.

På trods af den forvirring, der opstod i forbindelse med sammenlægningen, er den fusionerede organisation allerede begyndt at bruge vedvarende energikilder til at strømforsyne sine supermarkeder på fastlandet som en del af et mål om at reducere energiforbruget med 25 procent i alle organisationens butikker inden 2012.

Natligt energisparesystem

Som en del af det mål har Co-operative Group indført et natligt energisparesystem til sin Epos-drift (electronic point-of-sale) i sine 2200 madforretninger i Storbritannien.

Det er en del af en investering på cirka 77 millioner kroner i et IBM Epos-kontrolsystem til organisationens udvidede netværk af supermarkeder.

Platformen InControl Epos er udviklet af The Co-operative Groups eget it-team og er på nuværende tidspunkt installeret i omkring 1650 af organisationens supermarkeder og vil blive indført i 550 tidligere United-supermarkeder i løbet af året.

Systemet består af touch screen-kasser med reklameskærme, der vender ud mod kunden, et integreret chip- og pin-system, et nyt lager- og suppleringsordre-system og trådløse netværk i forretningerne til at printe labels og tjekke priser.

Organisationen har arbejdet ud fra et mål om at indføre systemet i 20 butikker om ugen siden marts.

Man forventer, at investerngen vil medføre væsentlige fordele for organisationens kæde af supermarkeder, blandt andet reducerede omkostninger og udgifter og udvikling af en samlet kommunikationsproces for alle supermarkederne.

Men det er brugen af netværket til at kontrollere distribuerede klienter, der tilfører en konkret grøn forretningsfordel.

Systemet "Wake-up on LAN" sørger for, at kasser, kvitteringsprintere, skærme, chip- og pin-autoriseringsapparater og stregkodescannere bliver slukket automatisk, når butikken lukker og tænder igen næste morgen.

Fremtiden er ankommet

Som med mange andre grønne projekter er det et scenarium, man ikke engang ville have overvejet indtil for nylig.

"Ombygningen af Epos-systemet, så det kan slukkes om natten, demonstrerer, at strøm er blevet en vigtig del af kriterierne for at køre en forrening, hvorimod det får et par år siden slet ikke var noget, man ville overveje," siger direktør Mark Hale fra Co-operative Group.

Mark Hale siger, at systemet også vil forlænge hardwarens levetid og dermed reducere påvirkningen af miljøet og omkostningerne yderligere ved, at der går længere tid imellem, at udstyret skal skiftes ud

Co-op siger forventer at spare 1,68 millioner kilowatt-timer energi om året ved at bruge systemet, der er udviklet af organisationens it-team i samarbejde IBM.

Man forventer besparelser på energiregningen på omkring 1,1 millioner kroner om året og en CO2-reduktion på 722 ton.

Hvis alt går efter planen, vil implementeringen være gennemført til sommer.

Oversat af Mille Bindslev.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere