Artikel top billede

IFPI scorer juridisk tophjerne til PirateBay-sag

IFPI har oprustet i slaget mod Tele2 om spærringen af PirateBay. Firmaet har hyret manden, som skrev ophavsretsloven for Kulturministeriet som ny advokat i kæresag mod telebranchen.

Efter mere end et halvt års stilstand er der nu hældt ny benzin på bålet i striden om den omdiskuterede lukning af PirateBay mellem IFPI og telebranchen.

Det står klart, efter at Østre Landsret for lukkede døre i begyndelsen af september berammede den længe ventede kæresag til 5. november 2008.

I et udskrift af retsbogen, som Computerworld har fået adgang til, fremgår det nemlig, at det fremover bliver topembedsmanden og stjerneadvokaten Peter Schønning, der skal føre kæresagen for IFPI i Østre Landsret.

Havde ansvaret for loven

Peter Schønning var nemlig indtil marts ansat i Kulturministeriet som kontorchef for Medier Ophavsret og Idræt, hvor han har haft ansvaret for netop lov om ophavsret.

Samtidig har han tidligere udgivet bøger om ophavsret og været underdirektør i komponistforeningen KODA, mens han også afholder kurser og foredrag om ophavsret for advokater og jurister.

I marts blev Peter Schønning imidlertid ansat hos advokatfirmaet Johan Schlüter, der foruden den verserende sag mellem parterne tidligere har ført en lang række ophavsretssager for IFPI og andre organisationer, herunder den omdiskuterede allofmp3-sag.

Ansættelsen fandt sted kort efter at den stærkt omdiskuterede debatten om spærringen af PirateBay hos Tele2's kunder rasede i debatten på blandt andet Computerworld.

Stærkt kort på hånden

I Kulturministeriet har Peter Schønning som kontorchef været med til at implementere de ændringer i ophavsretslovens paragraf 11 og 11a som udspringer af EU's Infosoc-direktiv og handler om, præcis hvor kopieringen af digitalt materiale foregår på netværket.

Netop dette punkt er det afgørende i fogedretssagen om spærringen af Tele2-kundernes adgang til The Pirate Bay.

Dermed er der næppe tvivl om, at IFPI har fået et af de bedste kort på hånden i kæresagen om The PirateBay. Det fortæller Jens Ottosen Støtt, der er formand hos brancheforeningen Telekommunikationsindustrien.

"Det betyder selvfølgelig, at IFPI har en særdeles kyndig mand på det ophavsretslige til at føre IFPI's sag. Men det findes der også advokater ude i samfundet, som kan," siger han.

Han er ikke specielt overrasket over, at den ansvarlige for ophavsretsloven hos Kulturministeriet nu gennem ansættelsen hos IFPI's advokatfirma skal føre sagen mod telebranchen.

"Der synes at være en vis udveksling imellem Kulturministeriet og rettighedsorganisationerne. Men det er jo også naturligt. De har jo i stor grad beskæftiget sig med det samme," siger Jens Ottosen-Stødtt.

Teleformanden mener ikke, at der er noget odiøst i jobskiftet, som kan være en tilfældighed.

Åbne døre

"Det behøver ikke at have en direkte sammenhæng. Det kan have været et længe næret ønske om at fange en på det niveau," siger Jens Ottesen-Støtt.

Peter Schønning fortæller selv, at det er fjerde eller femte gang i karrieren, at han skifter mellem det offentlige og private erhvervsliv.

"Jeg havde en seks-åremåls ansættelse, som udløb. Så faldt loddet på det her firma," siger Peter Schønning.

Retssagen handler om, hvorvidt det var i orden, at Fogeretten på Frederiksberg i februar pålagde internetudbyderen Tele2 at lukke kundernes adgang til det populære torrentsite PirateBay.

I kæresagen står striden mellem Tele2, der har Telekommunikationsindustrien i ryggen og IFPI Danmark, som repræsenterer 44 forskellige organisationer for ophavsrethavere.

Kæresagen er hos Østre Landsret berammet til en enkelt dag den femte november, og retsmødet er for åbne døre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere