Artikel top billede

Millionerne vælter ud af kassen for CSC Danmark

CSC reddede æren i sidste regnskabsår med en kæmpeaftale med TDC. Milliardordren pynter på et dårligt år for it-giganten.

Milliarderne vælter ind i kassen hos CSC. Desværre vælter de også ud igen, så sidste års regnskab landede på et underskud før skat på 187 millioner kroner.

Man skulle ellers tro, at CSC Danmark kunne hive et overskud hjem med en omsætningsfremgang sidste år på 13 procent. Omsætningen landede på mere end 3,6 milliarder kroner.

Det dårlige resultat kommer efter en hård periode for det store selskab.

CSC's forretning i Danmark spreder sig på en stribe forskellige områder.

"Generelt er hovedparten af vores forretning sund," vurderer Steen Rasmussen, økonomidirektør i CSC Danmark.

Uheldigt sammentræf

Økonomidirektøren mener, at underskuddet skal tilskrives en række uheldige engangsomstændigheder.

"Vi har haft nogle udgifter, som vi har taget i år. Primært tre forhold: Vi har restruktureret og tilpasset medarbejderskaren, vi har lavet store investeringer i datacentrene og sidst men ikke mindst har der været udfordringer i nogle udviklingsprojekter for staten," siger Steen Rasmussen.

Et af de områder, der har kostet et af CSC's datterselskaber, CSC Datalab, store beløb i år er udvikling af systemer til Skat og udviklingen af et nyt laboratoriesystem til sygehusene.

Laboratoriesystemet LABKA II har ifølge regnskaberne givet et underskud i sidste regnskabsår på omkring 56 millioner kroner.

Systemet er dog færdigudviklet, så CSC forventer, at det fra nu af kan bidrage til et overskud.

Problemer med at overholde tidsplanen for moderniseringen af Skats systemer har både ført til større omkostninger til projektet og CSC skal betale en bod til Skat, tilsammen en udgift på et tocifret millionbeløb.

Også CSC's luftfarts-løsninger i CSC Airline Solutions har svært ved at tjene penge til selskabet. Sidste regnskabsår endte med et underskud på cirka 16 millioner.

TDC-aftale pynter

De positive meldinger i CSC kommer fra markedet med private kunder, hvor en stor aftale med TDC til en værdi af mere end to milliarder kroner har været med til at sikre CSC omsætningsfremgang.

Steen Rasmussen fortæller, at CSC Danmark regner med at vende underskuddet til sorte tal på bundlinjen næste år.

Han forklarer, at restruktureringen er på plads, datacenter-investeringerne er overstået, og det store moderniseringsprogram for Skat overholder den seneste plan.

I det nye regnskabsår kommer indtjening til at være i fokus for CSC. Men det kommer ikke til at betyde, at CSC sætter en prop i væksten.

Steen Rasmussen mener ikke, at CSCs problemer sidste år har noget med væksten at gøre.

"Vi mener ikke, at vi er ramt af den traditionelle vækst-indtjeningsfælde," siger Steen Rasmussen.

CSC Danmark har i løbet af de sidste fem regnskabsår øget omsætningen med mere end en milliard kroner. En vækst som de to seneste år har været skæmmet af underskud.

CSC Danmark skiftede i sommer ud i toppen, da den tidligere topchef Jesper Kryhlmand valgte at forlade virksomheden.

Ved sin fratræden begrundede han blandt andet sit jobskifte til EDS, med at han ville til en virksomhed med stort fokus på vækst.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere