Artikel top billede

IT- og Telestyrelsen afviser kritik af udlandstakster

En ny rapport fra IT- og Telestyrelsen fastslår, at danske mobilselskaber tager en rimelig pris, når brugerne ringer til udlandet fra deres mobil i Danmark.

Et mobilopkald til udlandet koster mere end et opkald fra Randers til Køge. Det ved mobilkunderne. Men er prisen urimelig?

Det spørgsmål ønskede videnskabsminister Helge Sander (V) besvaret tilbage i juni. Derfor bad han IT- og Telestyrelsen undersøge, hvordan prisniveauet lå på opkald fra danske mobiler til udenlandske numre. Såvel fastnet som mobil.

Nu er IT- og Telestyrelsen kommet med deres svar, og de afviser behovet for at regulere priserne.

Et opkald fra en dansk mobil til en mobil i England koster mellem 2,25 og 5,75 kroner alt efter udbyder. Styrelsen henviser derudover til, at den maksimale pris for et mobilopkald fra udlandet til Danmark med en dansk mobil var EU-fastsat til 4,29 kroner per 1. juli. Et såkaldt roaming-opkald.

"Sammenholdes dette med de ovenfor anførte priser for at ringe fra Danmark til disse lande, er mobiludbydernes priser for opkald fra Danmark til eksempelvis England ikke urimelige høje," lyder det i rapporten.

Intet behov for prisregulering

IT- og Telestyrelsen fremhæver også i deres rapport, at konkurrencen på det danske marked er så stærk, at styrelsen ikke har hjemmel til at gennemføre en regulering af forbrugerpriserne.

"IT- og Telestyrelsen finder, at forudsætningen for regulering på detailniveau ikke er til stede, da der næppe vil være et tilstrækkeligt grundlag til at udpege én mobiludbyder med stærk markedsposition med henblik på eventuelt at regulere detailprisen, idet mobiludbydernes markedsandele vurderes at være forholdsvis jævnt fordelt," skriver styrelsen.

TDC er den største spiller på det danske marked med 32 procent, mens Sonofon og Telia følger efter med omkring 19 procent hver. Dertil kommer der en række mindre udbydere. IT- og Telestyrelsen vurderer derfor, at forbrugerne har mulighed for at skifte, hvis de finder prisen for høj.

"Idet slutbrugerpriserne generelt varierer udbyderne imellem, vil den enkelte slutbruger som udgangspunkt altid vil have mulighed for at skifte til en anden mobiludbyder, såfremt slutbrugeren vurderer, at prisen for at foretage et opkald eller sende en sms/mms til udlandet er for høj," står der i rapporten.

Se priserne hos de forskellige udbydere her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere