Artikel top billede

Danske dating-sider i spam-krig

Freeway og OnlineVision, der står bag store danske dating-sider, er gået i kødet på hinanden på grund af spam-beskyldninger.

Vores brugere overdynges med mails fra konkurrerende dating-sider, lyder det fra Freeway, der står bag dating.dk.

Det passer overhovedet ikke, siger OnlineVision, der er mål for beskyldningerne.

Sådan lyder konflikten mellem bagmændene af Danmarks store online dating-sider.

Overvejer retssag

Omfanget af de mange spam-mails er nu så stort, at Freeway overvejer retslige skridt mod auktionsdate.dk og strandbabe.dk, der ifølge Freeway henvises til i de uønskede elektroniske postmeddelelser. Det skriver Politiken.

Firmaet OnlineVision, der står bag de to spam-beskyldte dating-sider, afviser dog anklagerne blankt.

"Jeg ved ikke hvem, der står bag, men det vil jeg da prøve at finde ud af," siger Jacob Tannis, der står bag OnlineVision.

Ifølge Freeway drejer det sig om mængder på op til 20.000 spam-mails om ugen, der kommer fra OnlineVision.

"Jeg kan se i vores systemer, at visse brugere af og til sender 500 reklamebeskeder fra auktionsdate.dk og derefter 500 reklamebeskeder fra strandbabe.dk," fortæller Niels Thrane, der er udviklingschef hos Freeway, til Politiken.

Ifølge Jacob Tannis er det dog ikke OnlineVision, der afsender mails. Hans forklaring er, at det er brugerne selv, som afsender de elektroniske breve for at opnå større bud på auktionerne.

Bekymrende dates

Auktionsdate.dk er et kontroversielt websted, der tidligere har tiltrukket sig mediernes opmærksomhed.

Auktionsdates rammer for at sælge dates til højestbydende har eksempelvis givet anledning til bekymring hos Dorit Otzen, der er forstander for Reden-Stop Kvindehandel.

"Jeg er sikker på, at de unge ikke selv opfatter det som prostitution, men det er det altså i en eller anden udstrækning. Det er farligt, for jo yngre man er, jo dårligere er man til at sætte grænser, og jo større er risikoen for, at det sætter sig spor," har hun tidligere udtalt til MetroXpress.

Catjaya Ascher, der er næstformand i Dansk Sexologforening, er helt enig i denne betragtning.

Stifteren af auktionsdate.dk, Jacob Tannis, fastholder dog overfor MetroXpress, at aktiviteten er uskadelig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere