Artikel top billede

Mobildata skal redde desperat tele-branche

Teleselskabernes indtægter fra mobildata vil i år nå op på rekordhøje 1000 mia. kroner. Data-væksten skal redde en stagnerende telebranche, siger analytiker.

2008 vil blive et rekordår for mobildata. Indtægterne herfra vil overstige 1000 milliarder kroner, lyder vurderingen fra analysefirmaet Informa Media.

Den vækst kan vise sig at være nødvendig for teleudbyderne, spår teleanalytiker Brian Troelsen fra IDC.

"Telebranchen har generelt det problem, at det totale marked slet ikke vokser, og mobilmarkedet kun langsomt. Der er tilmed prispres på tale-delen, så de leder desperat efter nye vækstområder," siger han.

Og netop sådan et er markedet for mobilt bredbånd, lyder vurderingen.

"Mobilt bredbånd er den helt store vækstmotor i branchen i øjeblikket. Hvis man ser på, hvor mange penge, selskaberne bruger på reklame for det mobile bredbånd, er det tydeligt, at det er det område, de sætter deres lid til fremover," siger han.

Slut for fastnetbredbånd

Selvom markedet for mobilt bredbånd altså står til fremgang, kan det dog betyde andre problemer for teleselskaberne. Brian Troelsen mener nemlig, at væksten måske kan betyde en snarlig ende for fastnetbredbånd.

"Det bliver interessant at se, om mobilt bredbånd faktisk begynder at kannibalisere på fastnetbredbånd. Vi har jo set, der er flere og flere, der vælger at droppe deres fastnettelefon for at gå over til mobiltelefon," siger han.

I Danmark er det især mobilselskabet 3, der står til at profitere at netop den udvikling.

"Langt om længe er 3 ved at være rigtig gode og vokser, men man skal også huske på, at de jo har haft et naturligt forspring i forhold til deres konkurrenter, der først kom med på vognen senere," siger Brian Troelsen.

Indholdsudbydere i vækst

Væksten i mobilt bredbånd kan let vise sig at være det, der for alvor sætter gang i udbuddet af indhold til de mobile enheder, mener Brian Troelsen fra IDC.

"Jeg tror, vi kan glæde os til, at der nu for alvor er ved at komme gang i indholdsdelen."

"Tidligere har der ikke været brugere nok, men nu begynder brugerne at komme, og så vil indholdet komme helt af sig selv," vurderer Brian Troelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere