Råd 3: Giv en person detalje-ansvar

Tilbage til artiklen: Fem gode råd til at få datacenter-projektet til at køre.

Man fik nogle gode råd fra APC om køling, men også her ville en konsulent have været til stor hjælp.

Men konsulent eller ej ville det have været et klogt træk at udpege et medlem af projekt-teamet til at være ansvarlig for detaljerne i projektet.

Man havde en projektkoordinator, der sørgede for at arbejdet blev gjort.

Men der var ikke nogen til at holde styr på de små afgørende detaljer - produktspecifikationer, ordrestatus, understøttende dokumentation - og det sænkede projektet gang på gang.

Ordren på kølesystemet er et godt eksempel.

Man havde håbet, at man kunne bruge bygningens vandkøling, fordi det typisk er den billigste løsning for små datacentre som det her.

Men denne kapacitet blev allerede brugt til at afkøle de eksisterende laboratorier.

Så man var nødt til at finde på noget andet. APC's produktingeniører anbefalede InRow RP - en løsning der bruger to tagmonterede kondensatorer, der er tilpasset til to APC SX rack-monterede kompressorer og fordamper-montager.

InRow RP var den næstbedste løsning med hensyn til omkostninger, og installationen skulle være ukompliceret.

"Installer det passende antal monteringsbeslag på taget og kør røret ind i HIG 319-319a gennem rørkassen bag lokalet", og så skulle det virke. Den største fordel var, at løsningen med InRow var væsentligt mere effektiv end traditionelle kølesystemer i datacentre, så man satsede også på at spare en del energi.

Efter eventyret med den sidste øjebliks konstruktionsinspektion insisterede SOEST's tekniske chef, Phil Rapoza, på at fortsætte projektet med stor forsigtighed.

Han nægtede pure at påbegynde monteringen af tagkondensatorerne, før kondensatorerne var leveret.

Og det var heldigt, for de to kondensatorer, der kom, var noget anderledes end dem, der var beskrevet i APC's produktionstegninger - så anderledes at de monteringsbeslag, der egentlig var foreskrevet, ville være ubrugelige.

Kort tid før kondensatorerne var klar til at blive afsendt, opstod der endnu et problem.

Projektteamet antog, at APC's salgsteam vidste, at kondensatorerne skulle coates med et udendørs tætningsmiddel for at kunne klare luften på Hawaii.

Men uden en projektleder fra APC på opgaven blev salgsteamet ikke engang konsulteret.

Som resultat måtte kondensatorne umiddelbart efter levering sendes til en specialist i vejr-imprægnering et andet sted på øen.

Det var en yderligere udgift for SOEST og oveni kom den ekstra omkostning for fem dages forsinkelse under projektets konstruktionsfase.

Man kunne sandsynligvis have undgået disse problemer, hvis man havde givet et medlem af projektteamet ansvar for at holde styr på detaljerne.

Vejr-imprægneringen ville have været inkluderet i den første kondensator-ordre.

Ændringerne af modeller ville have været opdaget længe før, de blev leveret, og man ville dermed have undgået forvirringen omkring monteringsbeslagene.

Så hvis man skal til at gå i gang med et datacenter-projekt, er det en rigtig god ide at sikre, at man har en detaljeorienteret projektleder øverst på budgetlisten.

Det vil uden tvivl betale for sig selv, efterhånden som projektet skrider frem.

Tilbage til artiklen: Fem gode råd til at få datacenter-projektet til at køre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere