Artikel top billede

Den nye Xbox-brugerflade kommer, som softwareopgradering, i løbet af efteråret.

Din Xbox bliver social med ny software-opdatering

Microsoft satser stort på sociale features i den nye Xbox 360-software, der kommer til efteråret.

På dette års E3-computerspilsmesse annoncerede Microsoft, at Xbox 360-konsollen vil få en betydelig opgradering senere på året.

Konsollen ændrer sig ikke, men en stor softwareopgradering skal ændre oplevelsen.

Microsoft låner flittigt ideer fra Nintendo, Sony og måske endda Facebook i den nye Xbox-dashboard-software.

Opdateringen, der kommer til efteråret, vil i langt højere grad end tidligere fokusere på sociale features som instant messaging, video chat og fotodeling.

Fest på din Xbox

I den nye brugerflade er 3d avatars centrale. De minder om Mii-figurerne, som man har på Nintendo Wii. En bruger laver sin egen avatar, der repræsenterer brugeren på Xbox live, og i nogle spil.

En ny feature er Live Party, der skal gøre Xbox-oplevelsen mere fælles for brugere på trods af fysisk afstand.

I et Live Party kan op til otte brugere dele deres Xbox-oplevelse, både billleder, chat og spil kan bruges med folk til festen.

Også Sony er på vej med en social opgradering til selskabets Playstation 3-konsol, med det meget ambitiøse, og meget forsinkede, Playstation Home. Også Sony vil bruge 3d-avatars.

Den nye Xbox-software vil drastisk ændre brugerfladen på Xbox. Til det bedre mener Microsoft.

"Før i tiden var man nødt til at lave nyt hardware for at give brugerne en ny oplevelse. Det vi har i sinde at bevise er, at software kan ændre oplevelsen fra dag til dag," sagde David Hufford, senior director for Xbox til Financial Times efter annonceringen.

Der er penge i det

Microsoft understregede også, at Xbox Live, en online service man tilgår fra sin Xbox giver gode indtægter. Ifølge Microsoft har brugere brugt mere end 1 milliard dollars på servicen, svarende til 4,7 milliarder danske kroner, siden Xbox 360 blev lanceret sidst i 2005.

I forbindelse med opdateringen vil der også blive mulighed for at streame film fra den populære film-service Netflix, i hvert fald for amerikanerne.

Se video fra annonceringen her, med demonstration af den nye brugerflade samt flere af funktionerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren