Artikel top billede

Ny chef og nedjustering rammer VMware hårdt

Virtualiseringsgiganten VMware har erstattet sin administrerende direktør og medstifter Diane Greene med en Microsoft-direktør og nedjusteret forventningerne, hvilket fik kursen til at falde dramatisk.

Nyheden om nedjusterede forventninger til omsætningen fik virtualiseringskoncernen VMwares aktiekurs til at falde med en fjerdedel, skriver IDG News Service.

Nedjusteringen kom samtidig med annonceringen af, at VMware sætter sin hidtidige administrerende direktør og medstifter Diane Greene på porten og erstatter hende med Paul Maritz, der kommer fra Microsoft.

VMware fortæller ikke noget om, hvorfor Greene skal erstattes med Microsoft-direktør Maritz, selv om det antydes i meddelelsen, at beslutningen er bestyrelsens og ikke Greenes egen.

En dårlig undskyldning

At udskiftningen af selskabets øverste chef kommer samtidig med annonceringen af en lidt lavere omsætning end hidtil forventet, kan opfattes som, at den lavere omsætning er Diane Greenes skyld.

"Men det, tror jeg, er bare en dårlig undskyldning," siger Thomas Bittmann, vicepræsident hos analysehuset Gartner, til IDG News Service.

Diane Greene har bygget VMware op til, hvad koncernen er i dag, en af verdens absolut største inden for virtualisering med 90 procent af verdens 1.000 største virksomheder blandt sine kunder.

Konkurrenterne kommer

Hidtil har der kun været en forsvindende lille konkurrence til VMware, men nu er ikke mindst Microsoft på banen med sidste måneds lancering af sin Hyper-V virtualization software, og også Citrix kan nu noget med virtualisering med produktet XenServer software.

Spørgsmålet er ifølge IDG News Service, om Diane Greene er så meget lig med VMware, at den nye chef får svært ved at gøre sig gældende.

Under alle omstændigheder er analytikerne enige om, at VMware bliver nødt til at sætte priserne ned, hvis selskabet skal gøre sig håb om at holde fast i sin dominerende position på markedet for Virtualiseringssoftware.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere