Artikel top billede

Den "gule feber" trækker røde spor gennem Kølendorfs regnskab

Kølendorfs Comitel-selskab fik gul feber

En gammel sag om momssvindel i forbindelse med salg af mobiltelefoner rammer lige ned i bundlinjen på Peer Kølendorfs holdingselskab Kathrine Holding.

Massiv momssvindel med salg af mobiltelefoner fik for tre år siden Bagmandspolitiet til at indlede efterforskningen af danmarkshistoriens største sag om momssvindel.

På grund af tråde til Hong Kong fik sagen tilnavnet Gul feber, og det er eftervirkninger af den sag, der trækker røde spor gennem regnskabet hos mobildistributøren Peer Kølendorf.

Gik markant tilbage

Kølendorfs selskab Kathrine Holding gik markant tilbage sidste år og endte med et underskud på 18,6 millioner kroner før skat, hvor 2006 endte med et overskud på 9,5 millioner kroner.

Underskuddet er i høj grad påvirket af en 14 millioner kroner stor nedskrivning i datterselskabet Selskabet af 21. september 2006 A/S – det tidligere Comitel International.

Egenkapitalen i Kathrine Holding er til gengæld ikke spor nødlidende og på den sunde side af 110 millioner kroner.

Konkursen har kostet koncernen mange ressourcer, men "koncernledelsen er tilfreds med resultaterne i de øvrige selskaber."

Ubetinget fængselsdom

Datterselskabet Comitel International, som før konkursen skiftede navn til Selskabet af 21. september 2006 A/S, havde en tæt tilknytning til Gul Feber-sagen.

I den sag fik den tidligere direktør Klaus Ulrik Hansen en ubetinget fængselsdom for medvirken til moms-karrusellen, der kostede statskassen op mod 190 millioner kroner. Klaus Ulrik Hansen valgte at anke dommen.

I halen på byrettens dom over Klaus Ulrik Hansen rejste Skat sag mod Comitel International om tilbagebetaling af 140 millioner kroner. Det var for at undgå det store erstatningskrav, at Peer Kølendorf, der er både hovedaktionær og koncernchef i Comitel-koncernen, i oktober sidste år valgte at erklære selskabet konkurs.

På vej mod venture

Kølendorf er i færd med at dreje sin forretning mere i retning af et ventureselskab, hvor indtjeningen "skal skabes gennem investeringer i selskaber med attraktive udviklingsprojekter."

Indtil disse selskaber er modne til salg, forventer Peer Kølendorf "tab på den almindelige driftsaktivitet."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere