I december 1995 kaldte Bill Gates internettet den største begivenhed siden pc’en.
Indtil da havde hans officielle holdning til fænomenet været noget lunken. Men med en ny kurs lagt, blev alle sejl sat, og så gik det stærkt med at integrere Microsofts browser Internet Explorer med den Windows-platform, som allerede holdt gang i databehandlingen på 90 procent af verdens personlige computere.
Et par år tidligere var softwarehuset Netscape kommet på markedet med browseren Navigator, som oplevede en eksplosiv global vækst, frem til Bill Gates så mulighederne i internettet.
Få år senere var Netscape stort set udraderet og eksisterede kun som et kuriosum i en stor mediekoncern.
I 1997 blev Microsoft idømt dagbøder i USA for at tvinge pc-producenterne til at levere maskiner med browseren installeret.
Bagsiden af medaljen
Browserhistorien er et godt billede på bagsiden af ikonet Bill Gates.
For der er ingen tvivl om, at det er berettiget, når roserne i disse dage daler ned over manden, der stiftede det softwarehus, som kom til at definere it-udviklingen i det 20. århundredes to sidste årtier.
I 1980 indgik Bill Gates en aftale med IBM om at levere styresystemet til pc’en.
Dermed åbnede han et vindue til en teknologisk og kommerciel udvikling af it-branchen som en global drivkraft for udvikling og vækst.
Men aftalen førte også til et globalt monopol på pc-styresystemer.
Blandingen af monopolet og Bill Gates’ kommercielle vinderbehov har blandt andet ført til, at Microsoft siden 1990 har været i myndighedernes søgelys og er blevet dømt både i USA og Europa for at misbruge sin markedsposition.
I starten af det 21. århundredes første årti stod Microsoft med en amerikansk dom om opsplitning af selskabet – en dom der i et forlig med den amerikanske justitsminister blev omstødt til en ordning, hvor Microsoft skal dele tekniske specifikationer med konkurrenterne.
Og i 2004 udstedte EU’s konkurrencemyndigheder de første bøder til Microsoft.
Det er udtryk for en ubalance, når et samfunds vækst og udvikling er så afhængig af produkter fra en virksomhed, hvis aktiviteter samfundet fordømmer så stærkt. Men ikke noget tyder på, at Bill Gates er ond.
Tværtimod underbygger de seneste års udvikling af Bill & Melinda Gates Foundation, at Bill Gates rent faktisk ønsker at bruge sin formue på at løse en del af verdens problemer.
Vil vinde for enhver pris
Han er tydeligvis entreprenøren, der vil vinde for enhver pris.
Og så er det et samfundsansvar både at udnytte og styre den slags naturkræfter.
Helst ikke i retssager, men for eksempel i form af dialog om teknologivalg og -anvendelse, som det danske Folketings beslutning om åbne standarder i det offentlige viser godt kan lade sig gøre.
Bill Gates og Microsoft er heller ikke hverken det første eller sidste it-ikon, der kommer til at stå i samfundets søgelys.
I 1960’erne var IBM i en årrække genstand for de amerikanske konkurrencemyndigheders undersøgelser og fik dom for skabe monopol.
Og mens Bill Gates har udviklet Microsoft og hans advokater kæmpet i retssalene, har vi i medierne haft travlt med skrive om, hvem der bliver den næste Microsoft.
Det står rimeligt klart i dag, at de første par årtier i dette århundredes it-udvikling vil tilhøre Google, hvis unge stiftere Larry Page og Sergey Brin allerede har tjent en formue sammen med selskabets aktionærer.
Microsoft kom til at dominere markedet for styresystemer, som er rygraden i pc-baserede it-løsninger.
Google kommer til at dominere markedet for internetsøgning, som er rygraden i internetbasserede it-løsninger.
Og allerede høres kravene om myndighedsundersøgelser af Googles dataanvendelse, markedsdominans og lignende.
Udviklingens hjul drejer ubønhørligt videre, hvad enten vi har lært noget eller ej.