Artikel top billede

Intel på vej til at skippe Vista

Den mangeårige Microsoft-partner Intel står til helt at droppe opgraderingen til Vista for selskabets 80.000 ansatte.

Et af verdens største it-selskaber, amerikanske Intel, er på vej til helt at droppe stor-skala opgraderingen til Microsofts omstridte styresystem, Windows Vista.

Ifølge New York Times ser det store it-selskabs interne it-afdeling ”ingen presserende grunde” til at opgradere maskinparken til Vista på helt op mod 80.000 ansattes arbejds-computere.

Det sker, selv om Intel er mangeårig Microsoft-partner med et langvarigt parløb bag sig. Det er da også almindeligt kendt, at Microsofts Steve Ballmer og Intels Paul Otellini jævnligt mødes for at drøfte forretninger.

Beslutningen er angiveligt blevet truffet efter en langvarig analyse af omkostninger og fordele ved at skifte til Windows Vista, som er blevet mødt af kritik fra mange sider siden lanceringen i 2007.

Mange brugere har brokket sig over kompatibilitets-problemer med forskellige applikationer - inklusive en stribe af Microsofts egne chefer.

Med til Intels beslutning kan høre, at Microsoft fornylig har meldt klart ud med datoen for lanceringen af Vistas afløser, der har arbejdstitlen Windows 7.

Det lader dog til, at Intel fortsat vil rulle Vista ud i enkelte afdelinger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere