Artikel top billede

Danske virksomheder stjæler da ikke software

Sager om software-pirateri i de danske virksomheder kan tælles på meget få fingre. Vi er verdens bedste anti-pirater og har meget få beviser på lovovertrædelser, lyder det fra IT-Branchen

En kombination af manglende beviser og dydig opførsel gør, at der kun havner en håndfuld softwarepirater foran de danske dommere om året.

"Danmark er nærmest verdensmestre i at være anti-pirater, og der hersker generelt god orden. Derudover kræver det også meget håndfaste beviser, før vi kan få Kongens Foged til at gå ind i pirat-sagerne," forklarer formand for IT-Branchens Rettighedsudvalg, Henrik Mørck.

Han sidder også som salgsdirektør hos IBM Danmark, der også har sine egne initiativer til bekæmpelsen af software-pirateri.

Opdragelse fremmer forståelsen

Beviserne om misbrug af licenser i de danske virksomheder er åbenbart svære at opdrive for de danske software-huse, selvom blandt andet arkitekt-firmaet Bjarke Ingels for nyligt måtte indgå forlig for 1,2 millioner kroner for at have adskillige pirat-kopier liggende på dets computere.

"Nu handler det jo heller ikke kun om at straffe. Vi forsøger at opdrage virksomhederne til at benytte de rigtige software-licenser igennem flere initiativer," fortæller Henrik Mørck.

Blandt andet samarbejder Rettighedsudvalget med rådgivningsfirmaet KPMG om en compliance-løsning, hvor virksomhederne netop kan få rådgivning i, hvordan de kan sørge for de korrekte licenser.

Derudover findes der også management-software, som virksomhederne kan benytte til at holde styr på sine egne licenser.

Microsoft snydt for 40 milliarder kroner

"Paradoksalt sker der dog ofte det, at en virksomhed køber management-softwaren og derefter glemmer at opdatere den. Så er den løsning jo ikke meget værd," siger Henrik Mørck til Computerworld.

Microsoft i hjemlandet USA kan næppe nikke genkendende til hverken spejderagtig dydighed eller mangel på beviser.

For it-giganten har fået nok af, at se næsten 40 milliarder kroner forsvinde ud af hænderne som følge fuskeri med Microsoft-licenserne.

Selskabet har derfor for nyligt stævnet, hvad selskabet ifølge itnews.com.au selv betegner som professionelle pirater i form at 13 privatpersoner og 8 forhandlere, der blandt andet har solgt pc'er med piratkopier af Windows og Office-pakken installeret.

Mystery-shoppere i Danmark

Også i Danmark jagter Microsoft i lighed med flere andre it-selskaber især de store fisk, der forbryder sig mod loven.

Men ifølge selskabets direktør for politik og strategi, Jacob Schaumburg-Müller, er det forholdsvist sjældent, at der bliver snuppet nogen.

"Vi tager stikprøver hos vores forhandlere, hvor vi har folk ude som såkaldte mystery shoppere. Og de ser faktisk rigtig godt ud med hensyn til, hvordan de sælger vores produkter," afrunder Jacob Schaumburg-Müller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere