Artikel top billede

"Gennem EPN kan vi pludselig nå meget bredere ud end til vores to kernemålgrupper af professionelle it-beslutningstagere og private it-entusiaster," siger Søren Queitsch fra IDG.

Computerworld og EPN åbner ny it-portal

Fremover kan også familien Danmark læse Computerworld. EPN og IDG lancerer en fælles it-portal for den almindelige dansker.

Inden for to uger åbner en ny it-portal på EPN.dk, hvor almindelige danskere vil kunne læse de bredeste it-historier fra Computerworld og PC World.

Det er resultatet af en ny alliance i den danske medieverden mellem Morgenavisen Jyllands-Posten og IDG Danmark, der står bag henholdsvis EPN og Computerworld/PC World.

"Med 25 danske og over 2.000 internationale it-journalister i ryggen er IDG den stærkest tænkelige partner til at styrke EPN's dækning af it-området," siger direktør Jens Nicolaisen fra Jyllands-Posten.

IDG udvider sit marked

IDG Danmarks administrerende direktør, Søren Queitsch, mener med det nye samarbejde for første gang at kunne tilbyde sine brugere og annoncører en komplet portefølje af it-medier:

"Computerworld og PC Worlds fagligt fokuserede specialsites fortsætter uændret. Men gennem EPN kan vi pludselig nå meget bredere ud end til vores to kernemålgrupper af professionelle it-beslutningstagere og private it-entusiaster," konstaterer han om IDG's nye strategi.

"EPN har på kort tid vist imponerende resultater som et bredt, men seriøst erhvervssite og er derfor en perfekt samarbejdspartner for IDG's kvalitetsorienterede nichemedier," udtaler han.

Ud over Computerworld samarbejder EPN i forvejen med blandt andre Mediawatch og JobZonen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere