Artikel top billede

It-chefer vil effektivisere og udvikle nye tjenester

It-chefen skal spotte effektiviseringsmuligheder og i endnu højere grad end tidligere understøtte innovationen, viser ny stor undersøgelse af it-chefens udfordringer.

Traditionelt har it-chefens rolle været at reducere virksomhedens omkostninger mest muligt, men ny undersøgelse viser, at mantraet om effektivitet vinder stadig mere frem blandt andet it-cheferne.

Samtidig viser undersøgelsen, at innovation i form af udvikling af nye tjenester og produkter spiller en stadig større rolle i it-ledernes hverdag.

Undersøgelsen bygger på en rundspørge til mellem 400 og 500 it-chefer fra større organisationer i Danmark, Norge og Sverige, og er udført for Steria af analysefirmaet Synovate.

Effektivitet, effektivitet og effektivitet

It-cheferne blev blandt andet bedt om at udpege deres vigtigste forretningsmæssige udfordringer i tiden fremover, og ud af de knap 100 danske respondenter svarede godt otte ud af ti, at udfordringerne hed forbedring af processer og effektivitet.

Svarene var nogenlunde de samme i 2006, dog med en noget større margen.

"Effektivitet er virkelig kommet på dagsordenen, og det er helt klart min fornemmelse, at det skyldes, at det med den meget lave arbejdsløshed i øjeblikket er enormt svært at rekruttere medarbejdere," siger Peter Østerbye, administrerende direktør for Steria, der står bag undersøgelsen.

Tid til nye produkter

Noget andet, der for alvor springer i øjnene i undersøgelsen, er it-chefernes øgede fokus på innovation. Da Steria lavede et lignende rundspørge for to år siden, lå innovation i form at udvikling af nye tjenester og produkter på en syvende plads. Nu ligger innovation på en fjerdeplads.

Ifølge Peter Østerbye er der flere forklaringer:

"Hele den offentlige sektor har i de senere år været præget af kommunesammenlægninger, hvor første prioriteten har været at få tingene på plads. Det har imidlertid skabt et massivt efterslæb på nye tjenester," siger han.

I den private sektor peger Peter Østerbye på, at forklaringen på it-chefernes fokus på nye tjenester kan hænge sammen med behovet for udskiftning af efterhånden gamle it-systemer:

"For snart otte år siden gennemførte mange virksomheder nogle massive it-projekter, blandt andet på ERP-fronten. Mange af dem er nu forældede og trænger til en heftig opgradering," siger Peter Østerbye.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis