Microsoft er kommet intensionen om at bygge computeren ind i alt et skridt nærmere.
Microsofts grundlægger, Bill Gates, var hovedattrak-tionen, da en række it-pinger var samlet i Redmond, og her fremviste han en prototype af en ny teknologi.
Teknologien kaldes for TouchWall, og den gør en ganske almindelig væg på kontoret eller i privaten til en computer.
TouchWall bygger på Microsofts Surface-computer,, der allerede er i handlen, og som kan erhverves for små 50.000 kroner.
Det er mange penge for en computer, men bestyrelsesformanden i Microsoft forsikrede forsamlingen om, at priserne på denne type computere i løbet af få år vil være nede i et niveau, der gør dem attraktive for helt almindelige brugere.
Blue wall of death
Både TouchWall og Surface-brugerfladerne dækker over, at man på en overfalde kan benytte hænderne som navigeringsredskab og derved styre de handlinger som fremvisning af billeder, videofilm og meget andet.
"Når vi siger, at computeren vil være overalt, mener vi overalt, fra det enkelte kontor til hjemme i dagligstuen," sagde Gates i sin præsentation.
Da Gates skulle præsentere mulighederne på en 120 gange 180 centimeter stor skærm, var de indledende ord:
"Når jeg rører væggen, vil softwaren registrere det".
Men da der intet skete, måtte han tilføje "i teorien".
Skærmen kom dog til live efter et par minutter, og så præsenterede Bille Gates mulighederne på vægen samt det software, der ligger til grund for navigationen, skriver news.com.
Programmet er blevet døbt Plex Touch Wall, og ved hjælp af infrarød- og laserteknologi opfanges håndens bevægelser og omsættes til handling i computerprogrammet.
Videoen fra Youtube viser, hvordan det ser ud i praksis.