Artikel top billede

NATO opruster i cyberkrigen

Estlands hovedstad Talinn bliver hjemsted for et nyt NATO-center, hvor den nordatlantiske militæralliance skal studere og udvikle forsvarsmekanismer til brug i cyber-krige.

Antallet og omfanget af cyber-angreb stiger støt, og det får nu NATO til at reagere.

Syv nationer i det nordatlantiske forsvarssamarbejde har taget initiativ til at oprette et cyber-forsvarscenter i Estlands hovedstad Talinn.

Omkring 30 personer vil komme til at arbejde i centret fra august.

Her vil de skulle forske og blive trænet i overvågning og udvikling af forsvar mod internet-angreb mod de syv lande, som Estland tæller Tyskland, Slovakiet, Letland, Litauen, Italien, Spanien.

Det skriver BBC.

Angrebet på grund af en statue

NATO-centrets beliggenhed i Estland er næppe en tilfældighed.

Landet beskyldte sidste år Rusland for at benytte op mod en million computere til at ramme estiske hjemmesider tilhørende regeringen, politiske partier, tre af de største nyhedsselskaber, Estlands to største banker og kommunikationsfirmaer.

Striden skyldtes formentlig, at Estland flyttede en bronze-statue af en russisk soldat fra Talinns centrum.

"Vi har set i Estland, at et cyber-angreb hurtigt kan blive et spørgsmål om national sikkerhed. Cyber-angreb kan skade samfundet," siger NATO-talsmanden James Appathurai til BBC i forbindelse med kontraktindgåelsen af forsvarscentret i Talinn.

Cyber-krig i Asien

Også i Asien er den gal med de nationale cyber-angreb.

Indien beskylder i hvert fald Kina for systematisk at skanne indieske netværk og angribe med BOT-netværk.

Inderne truer derfor med at tage til genmæle mod de kinesiske netværk, der bliver omtalt som værende lettilgængelige.

Danmark melder sig klar

Kina er tidligere blevet beskrevet som en stormagt inden for cyber-krige.

Selv USA har også beskyldt Kina for at planlægge storstilede angreb på amerikanske netværk.

PET i Danmark har tidligere meldt, at vi er klar til at modstå cyber-angreb fra fremmede nationer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere