Artikel top billede

Danske virksomheder: Nej til hostet IP-telefoni

Tema: De danske virksomheder foretrækker selv at investere i udstyr til IP-telefoni frem for af outsource sig til en hostet telefoniløsning.

IP-telefoni som en lejet ydelse er ikke noget hit i de danske virksomheder.

Et grundlæggende spørgsmål, når man satser på IP-telefoni, er, om man skal vælge en såkaldt hostet løsning, hvor man lejer IP-telefonien som en ydelse, eller om man skal vælge at investere i et telefonanlæg, også kaldet PBX, og dermed selv huse udstyret og eventuelt også at stå for driften.

Den sidste model er den klart mest populære.

IDC har spurgt 600 nordiske it-chefer, heraf 150 danske, om deres brug af IP-telefoni. Omkring 80 procent af dem, der er med på IP-telefoni-bølgen, har selv investeret i det nødvendige udstyr.

"Så langt de fleste har udstyret selv, og af de 80 procent, der har udstyret, er det også de fleste, der selv styrer det," fortæller Brian Troelsen, senioranalytiker hos IDC.

Problemer skræmmer

IDC-undersøgelsen viser, at flere end 20 procent af virksomhederne i dag anvender IP-telefoni i en eller anden form. Det tal forventes at stige til 50-60 procent inden for de næste par år.

Analysehuset har tidligere udtrykt store forventninger til udbredelsen af de hostede løsninger, men udbyderne har et stykke hen ad vejen spændt ben for sig selv.

"De aktører, der har været på de hostede løsninger, har simpelthen ikke været gode nok. Vi har set masser af konsolideringer og virksomheder, der er gået neden om og hjem på det marked," forklarer Brian Troelsen.

Mens det har været tilfældet blandt de mindre spillere på markedet, har også store, veletablerede leverandører haft problemer. Blandt andet har SKAT haft store problemer med sin løsning, som bliver leveret af TDC.

"Hvis man kigger på markedet, kan man se, at dem, der er førende på de hostede løsninger, har haft problemer. Der har været nogle børnesygdomme, og det kan være, at det har skræmt nogen lidt væk," siger Brian Troelsen.

Fortsættes...

Kan ikke betale sig

"Telefoni er noget forholdsvist centralt for de fleste virksomheder og noget, der bare skal køre hele tiden," tilføjer Brian Troelsen.

Asger Villund fra Devoteam Consulting, der rådgiver store danske virksomheder om blandt andet IP-telefoni, fortæller, at de hostede løsninger sjældent kan betale sig.

"Hvis man kigger på, hvad det vil koste henholdsvis at købe en løsning ontra at leje en hostet løsning, så ser man, at det typisk bare bliver et spørgsmål om at finansiere indkøbsprisen over tre-fem-otteårig periode," siger Asger Villund, seniorkonsulent hos Devoteam.

"Man skal ikke gå ind i hosting af økonomiske årsager. Det er en key-bullet, sådan som verden stadig ser ud i dag, for vi har ikke set de løsninger, som kan løfte kunder med mange hundrede brugere og alle mulige avancerede faciliteter," siger han.

Slipper for opgraderinger

Asger Villund peger på, at hostede løsninger primært er relevant for dem, der har behov for en fast, budgetterbar ydelse og ikke ønsker at bekymre sig om opgraderinger og andre tekniske opgaver.

"Det slipper man selvfølgelig for med en hostet løsning. Men de virksomheder, jeg har haft med at gøre, har så valgt at sige, at de godt selv kan finde ud af det."

Ifølge Asger Villund findes der i andre lande, heriblandt Sverige, et bedre udbud af hostede IP-telefoni-løsninger til store virksomheder.

"Vi ser dem bare ikke rigtig herhjemme, og det kan man så undre sig over. Det er nok fordi, der ikke rigtig er nogen, der tør tage springet til at investere i det her. Dem, der har den økonomiske formåen til at gøre det, har en masse service-aftaler med kunder, og dermed vil de komme til at save i den gren, de selv sidder på," forklarer Asger Villund fra Devoteam.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere