Artikel top billede

SAS indrømmer kluntethed og bejler nu til it-cheferne

Stærkere fokus på it-chefernes problemstillinger skal nedbryde SAS Institutes rygte som eksperter i at bypasse it-afdelingen, mener den globale marketingdirektør, Jim Davis.

Analyse-software fra SAS Institute er at finde i de fleste større danske virksomheder, og må således også betegnes som temmelig udbredt og populært.

Alligevel er statistik-værktøjerne langt fra elsket af alle virksomhedernes ansatte, og i særlig grad har de været lagt for had af en bestemt medarbejdergruppe: It-medarbejderne.

Det skyldes, medgiver SAS Institute selv, at it-afdelingerne ofte ikke været involveret i beslutningsprocessen.

Slut med dårlig karma

Men nu skal det være slut med den dårlige karma omkring SAS-løsningerne, mener vice president og global marketingdirektør, Jim Davis, som Computerworld forleden mødte i London.

Selskabet er i disse år i færd med initiativer, der kan ses som en regulær charmeoffensiv over for it-cheferne.

"Vores meget tætte partnerskab med Teradata kan ses som et eksempel på den indsats. Teradata er blandt andet anerkendt af Gartner som en meget stærk data-platform," siger Jim Davis.

SAS på charmeoffensiv

Charmeoffensiven kommer efter tidligere tiders kraftige fokusering på at levere softwareværktøjer til slutbrugerne.

Modsat andre business intelligence leverandører som Cognos, Business Objects og Hyperion har SAS Institute nemlig altid fokuseret på at sælge analyse-værktøjerne til forretningscheferne.

Men i dag er billedet et andet. SAS Institute kan og vil ikke ignorere it-afdelingerne længere:

"I dag deltager der næsten altid både en forretningsleder og en CIO - så vi gør meget for ikke at ignorere it-afdelingen," siger Jim Davis.

Nemmere at bruge

Også på brugervenligheds-siden har SAS Institute i mange år indkasseret tørre tærsk.

SAS-chefen lægger ikke skjul på, at SAS-værktøjerne har været berygtet som meget lidt brugervenlige. Det er selskabet dog også ved at gøre op med, fortæller Davis:

"I versionerne 7, 8 og 9 har vi arbejdet meget med brugervenligheden," siger Jim Davis.

Jim Davis beretter stolt om, at SAS Institute i de senere år har fokuseret intenst på at fjerne billedet af SAS Institute applikationer som 'kluntede'. Omvendt begræder han ikke, at SAS Institute-applikationerne tidligere fremstod meget rå.

Men ingen anger

Han sammenligner applikationen med et isbjerg, hvor selve brugerfladen er den lille spids, der stikker ovenvande, mens resten af isbjerget er selve analyseværktøjerne.

"Vi har fokuseret meget på den nederste del - og jeg vil hellerede være på her end omvendt," siger Jim Davis.

På sammen måde begræder Jim Davis heller ikke, at SAS Institute i salgsarbejdet tidligere har fokuseret på at få foden inden for døren hos forretningslederne.

"Vi er der, hvor mange software-selskaber gerne vil være i dag," vurderer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren