Artikel top billede

Telenor vil fusionere med Telia

Norske Telenor vil købe svensk-finske TeliaSonera og har allerede sat banker i gang med at se på mulighederne for et opkøb af Nordens største teleselskab.

En ny, nordisk telemastodont kan være på vej i støbeskeen.

Ifølge Svenska Dagbladet, der citerer kilder involveret i processen, planlægger norske Telenor nemlig at købe Nordens største teleselskab, svensk-finske TeliaSonera.

Telenor, der i Danmark ejer blandt andet Sonofon og Cybercity, har ifølge den svenske avis fået bankerne Nordea og JP Morgan til at kigge på mulighederne for et opkøb.

Det er France Telecoms nylige interesse i TeliaSonera, der har fået Telenor til at skubbe på for en handel.

De to selskaber indledte allerede for et år siden en dialog, hvor flere muligheder for de to selskaber blev diskuteret, og tidligere topchef for TeliaSonera Anders Igel skal have været en varm fortaler for en aftale.

Fusion vil skabe telegigant

En af grundene til de to selskabers interesser i en fusion er vækstmarkederne i Østeuropa og Asien, hvor begge selskaber står stærkt.

Samtidig vil et fusioneret Telenor-TeliaSonera stå for 64 procent af det svenske mobilmarked.

Der har også tidligere været fusionsplaner mellem Telenor og Telia, men den svenske regering, der ejer over en tredjedel af aktierne i TeliaSonera og den norske regering, der ejer over halvdelen af aktierne i Telenor kunne dengang ikke blive enige om betingelserne, og handlen faldt til jorden.

Derfor fusionerede Telia i stedet med finske Sonera og blev til TeliaSonera.

TeliaSonera og Telenor har henholdsvis 100 og 143 millioner abonnenter på verdensplan.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere