Artikel top billede

Samsung-topchef trækker sig efter svindel-sag

Sydkoreas måske mest magtfulde erhvervsmand, Samsung-boss Lee Kun-hee, trækker sig fra posten på grund af svindel. Hans exit har sendt chokbølger gennem hele landet.

Den magtfulde bestyrelsesformand for et af verdens største teknologi-selskaber, Samsung, trækker sig fra posten, efter han er blevet rodet ind i en sag om skattesvindel for milliarder.

Hans beslutning har sendt chokbølger gennem det sydkoreanske erhvervsliv, der ellers har været vant til at blive behandlet med fløjlshandsker, fordi det har været opfattelsen, at en hård kurs over for erhvervslivets top ville kunne skade den sydkoreanske økonomi.

Således har andre topchefer tidligere fortsat deres arbejde i spidsen for store virksomheder, selv efter de er blevet dømt for økonomisk kriminalitet.

Topchef Lee Kun-hee har undskyldt over for offentligheden, efter han er blevet tiltalt for skattefup og mandatsvig. Han gik dog fri for at blive tiltalt for korruption og bestikkelse – anklager, der ellers også var under opsejling.

”Jeg træder tilbage som formand for Samsung i dag. Jeg er trist, fordi der stadig er meget at gøre, men jeg forlader posten sammen med alle fortidens fejl,” sagde 66-årige Lee Kun-hee i en tv-transmitteret tale tirsdag morgen, dansk tid.

”Jeg beklager, at jeg har skabt bekymringer i offentligheden som følge af anklagerens undersøgelser. Jeg undskylder, og jeg tager det juridiske og moralske ansvar,” sagde han.

Lee Kun-hee har stået i spidsen for Samsung i 20 år. Det var hans far, der grundlagde Samsung, der i dag står for en stor del af Sydkoreas økonomi.

Ifølge Financial Times træder også Lee Kun-hees søn og kronprins, Jae-yong, tilbage fra sin post som kunde-direktør i Samsung Electronics. Han vil dog fortsat arbejde for selskabet.

Også andre topchefer vil træde tilbage i løbet af de næste par måneder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere