Artikel top billede

Janos Flösser forlader IO Interactive

Administrerende direktør for spilproducenten IOI, Janos Flösser, takker af. Han fortsætter karrieren med en toppost i det amerikanske moderselskab.

Janos Flösser er en af ophavsmændene bag danske spilsucceser som Hitman, Kane & Lynch og Freedom Fighters, der er solgt i mere end 10 millioner eksemplarer verden over.

Nu forlader han jobbet som administrerende direktør for IO Interactive (IOI) og overlader posten til Niels Jørgensen.

Janos Flösser fortsætter til en international toppost som kreativ direktør for hele IO Interactives amerikanske moderselskab SCi Entertainment Group.

Her skal han med base i København stå i spidsen for udviklingen af koncernens samlede kreative strategi og produktudvikling.

"Jeg har fået et drømmejob og samtidig fået opfyldt mit krav om at kunne arbejde fra Danmark, så jeg er meget glad," siger Janos Flösser til Computerworld.

Janos Flösser fortsætter som bestyrelsesmedlem i IOI.

Ny chef hentes fra baglandet

Niels Jørgensen, der overtager roret i IOI er uddannet jurist fra Københavns Universitet og kom til firmaet i 2002.

Han blev fra starten en del af den danske ledelsesgruppe, og blev i 2005 udnævnt til administrationschef med ansvar for finans og it.

IO Interactive blev stiftet i 1998. I 2004 blev virksomheden solgt til den engelske spiludgiver Eidos, der indgår i SCi Entertainment Group, som også omfatter spiludviklingsfirmaer som Crystal Dynamics, Beautiful Game Studios, Pivotal Games, Rockpool Games og Eidos Montreal.

IO Interactive beskæftiger godt 200 medarbejdere fra 23 forskellige lande. Omsætningen i 2006/2007 var på 115 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere