Artikel top billede

(Foto: Gratis)

Åbent brev til it-producenter og it-forhandlere

Klumme: Gør det dog nemt at købe grønt it-udstyr. Så skal der nok ske ting og sager.

Kære producenter og forhandlere,

I de seneste 10 år har danskerne reduceret elforbruget med hele 10 procent ved at vælge A-mærkede køleskabe, A-pærer, A-pumper, elspareskinner m.v. Men besparelsen er spist op ved, at elforbruget til it og forbrugerelektronik er eksploderet.

Vi får mere og mere udstyr, og alt skal være tændt hele tiden.

Også inden for it-branchen er mange af jer nu begyndt at tilbyde grønne produkter til forbrugerne.

Alle taler om grøn it, men mange producenter falder ned igen, når de grønne tanker ikke direkte bliver omsat til grønt indkøb.

Kun grønne i snakken

Det energieffektive it-udstyr vinder markedsandele, men ikke i samme takt som holdningsskredet hos forbrugerne.

En del forbrugere er kun grønne i snakken, ikke i handlingen.

Hvad skal man mene om forbrugere, der siger det rigtige, men ikke handler på den samme måde? Nogen vil formentlig kalde dem hyklere.

Det gør vi ikke i Elsparefonden.

Det positive er, at forbrugerne generelt ønsker at spare på strømmen og tænke på miljøet.

En rigtig god start.

Men forbrugerne skal forholde sig til alverdens ting og tage mange valg, når de køber it. Hvad er grønt og ikke grønt, og passer det nu også, hvad producenten siger?

Når tingene bliver lidt for indviklede og komplekse, ja, så vælger mange det første og det bedste.

Vi skal i fællesskab gøre det så enkelt, billigt og sikkert at købe grøn it, at forbrugerne ikke...fortsættes

... kommer til at handle forkert.

Når producenter og forhandlere skal vælge næste måneds slagpristilbud, så er svaret ganske enkelt: De grønne produkter.

Forbrugerne vælger frit, hvad de vil købe.

Men det er forhandlerne og producenterne, der bestemmer, hvad der skal stå på butikkernes hylder, og hvad der skal være fokus på.

Når forbrugerne har fornuftige holdninger, så skal vi ikke forstyrre dem eller lokke dem på vildspor.

Skal omsættes til grønne handlinger

Nej, jeres og vores udfordring er den stik modsatte: Vi skal hjælpe dem med at omsætte deres grønne holdninger til grønne handlinger.

I har en meget stor indflydelse på forbrugernes frie forbrugsvalg.

Det er jo i virkeligheden det, som de mange milliarder til reklame og markedsføring handler om.

Når I møder miljømæssigt dårlige produkter, så skal I blot sige, at de ikke lige passer ind i jeres produktsortiment og miljølinje.

Det giver respekt og får markedet til at rykke. Det er også en del af god CSR – Corporate Social Responsibility.

Og selvom danskerne elsker lave priser og discount, så er der mange eksempler på, at vi med en god og ærlig kommunikation kan få kunderne til at prioritere kvalitet og totaløkonomi højere end laveste købspris.

Det gælder også for noget så kedeligt som elapparater og elforbrug.

Husk, at vi nu køber langt flere A-produkter end for 10 år siden.

A-mærkede hårde hvidevarer, A-pumper, A-pærer osv. vandt frem, på trods af at disse produkter var de dyreste i butikken, men ikke i driften.

Konceptet er objektiv information fra en ikke-kommerciel aktør, Elsparefonden, en meget aktiv markedsføring fra jeres side, et bredt sortiment og fornuftige priser i butikkerne.

Det er opskriften på, hvad Elsparefonden har tænkt sig at gøre med interesserede producenter og forhandlere inden for it og forbrugerelektronik i de kommende år.

Vi tror også, at det vil være til gavn for jer.

Vi tror, at firmaer uden en klar grøn linje og firmaer, hvor ord og handling ikke følges ad, vil få det svært i de kommende år.

Vil I være med? Det er nok dyrere at lade være.

Göran Wilke er sekretariatschef i Elsparefonden

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis