Artikel top billede

94 procent af danskerne foretrækker Google til at komme rundt på nettet med.

Danskerne elsker Google-søgninger

Google er både en handling og en søgemaskine i Danmark, og søgemaskine-mastodonten sidder bundsolidt på de danske online-søgninger. Se markedsandelene her.

Måske har det været en ubevidst kendsgerning længe – men nu foreligger beviset: For danskerne er Google hovednøglen til de myriader af informationer, der ligger på internettet.

Hele 94 procent af danskerne bruger Google som den foretrukne søgemaskine til at komme rundt på nettet med. Det viser en undersøgelse, som Computerworld har foretaget med analysehuset Userneeds.

Et panel på 1.089 online-danskere er blevet stillet spørgsmålet: Hvilken søgemaskine bruger du fortrinsvis til at komme rundt på internettet med?

Over 1.000 personer har således peget på Google, som deres yndlingssøgemaskine.

På andenpladsen kommer den tidligere danske søgemaskine Jubii med tre procent af paneldeltagerne, hvorimod Yahoo og Microsoft Live Search ligger på henholdsvis på tredje- og fjerdepladsen – begge med sølle én procent danske tilhængere.

Kun én person i undersøgelsen bruger ikke søgemaskine til at lede efter informationer på nettet.

Google størst internationalt

Det er ikke kun i Danmark, at firmanavnet Google også er blevet et udsagnsord i betydningen af at søge efter informationer på nettet.

Men Google sidder langt fra på så mange søgninger internationalt, som tallene i Danmark kunne indikere.

Det skyldes mange forskellige faktorer, som eksempelvis kendskabet til Google, som på verdensplan er et af de mest magtfulde varemærker.

På verdensplan er søgemaskine-mastodonten på en klar førsteplads med 4,5 milliarder søgninger i februar 2008 ifølge analysehuset Nielsen Online.

Google har 58,7 procent af markedet, og der bliver i gennemsnit foretaget 43,2 søgninger per bruger.

På andenpladsen ligger Yahoo med 1,4 milliarder søgninger i årets korteste måned, og selskabet har en markedsandel på 17,6 procent og 25,7 søgninger i gennemsnit per bruger.

Microsoft ligger på tredjepladsen med 11,2 procent af markedet – men har med 28,2 gennemsnitlige søgninger per bruger en mere loyal brugerskare end Yahoo.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere