Artikel top billede

Fullrate-stifter afviser investor-ønske om hurtigt salg

Stifterne af bredbåndsselskabet Fullrate afviser investorernes planer om at sælge selskabet i 2009, men anerkender JMI Invest og Seed Capitals ret til at sælge deres andele.

To år efter etableringen af bredbånds-udbyderen Fullrate er millionunderskud vendt til plus på bundlinjen, og antallet af kunder runder i denne måned 43.000.

Det får to af mindretalsaktionærerne, JMI Invest og Seed Capital, til at barsle med salgsplaner, som hovedaktionæren ikke bifalder.

"Vi ønsker ikke at sælge virksomheden om et år, men vi har da respekt for, at nogle af investorerne har en produktportefølje, der skal plejes," siger Peter Mægbæk Madsen, markedsdirektør, Fullrate.

Seed Capital ejer 25 procent, JMI Invest ejer 27 procent, mens Fullrate Holding, som igen er ejet af de fem stiftere, ejer 46 procent af selskabets aktier.

I starten af 2009

Både Asger Jensby, der ejer JMI Invest og Lars Andersen, partner i Seed Capital, bekræfter over for Dagbladet Børsen, at de vil sælge deres Fullrate-aktier i begyndelsen af 2009.

"På det tidspunkt har vi formentlig 75.000-100.000 kunder, og ser man på prisen for bredbåndsselskabet Cybercity (der blev solgt til Telenor for 1,4 milliarder kroner, red.) ligger Fullrate nok omkring en værdi på 700 millioner kroner til en milliard kroner," siger Jensby til Børsen.

Den tidsplan er en nyhed for Fullrates stiftere, som ikke har nogen planer om at sælge ud så hurtigt.

"Vi ser snarere en børsnotering som en mulighed på lidt længere sigt. Fullrate er vores hjerteblod, og det er vores plan at føre virksomheden meget længere, end den er i dag," siger Peter Mægbæk Madsen.

FORTSÆTTES: Se de tre fremtids-muligheder, som Peter Mægbæk Madsen ser.

Mægbæk Madsens tre mulige modeller

Peter Mægbæk Madsen ser tre mulige modeller:

1. At øge gælden i virksomheden ved simpelthen at købe JMI og Seed Capital ud.

2. At børsnotere Fullrate, hvilket er den mulighed stifterne er mest stemt for.

3. At hente en ny investor ind i ejerkredsen i stedet for JMI og Seed Capital.

"Der skal ikke være tvivl om, at vi har været glade for at have JMI Invest og Seed Capital som investorer, men vi har også respekt for, at vi måske er for stor en del af deres portefølje, og at de hellere vil have kapitalen bundet i flere mindre investeringer," siger Peter Mægbæk Madsen.

Uanset hvilken af de tre modeller fremtiden lander på, så forventer Fullrates markedsdirektør, at det kan ske i enighed med investorerne og uden nogen form for dramatik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis