Artikel top billede

Analytikere vurderer, at Steve Jobs værdi for Apple er i størrelsesordenen 77 milliarder kroner.

Steve Jobs skjulte kræftsygdom i ni måneder

Apple holdt topchefens kræftsygdom hemmelig i ni måneder. Skulle selskabet have informeret de intetanende aktionærer?

Hvis direktøren er syg, har aktionærerne så krav på at få det at vide?

Det spørger det toneangivende medie, Fortune, om, efter det er kommet frem, at Steve Jobs i ni måneder gik med kræft i bugspytkirtlen, uden at Apple videregav den information til aktionærerne.

Apples topchef fik i oktober 2003 konstateret kræft i bugspytkirtlen. En sygdom, der normalt er lig med en dødsdom.

Heldigvis for Steve Jobs var det dog i stedet en sjælden form for kræft i bugspytkirtlen, hvor udsigterne for helbredelse er gode ved operation. Men Steve Jobs, som er buddhist, valgte at prøve alternative metoder for at blive rask, frem for at blive opereret med det samme.

Således gik der ni måneder, før han droppede de alternative metoder og blev opereret - og helbredt for sygdommen.

To tell or not to tell

På direktionsgangen i Apple diskuterede en lille gruppe indviede, hvorvidt man skulle oplyse aktionærerne om, at selskabets frontmand, der af mange ses som uerstattelig, var syg.

Man frygtede, at nyheden om en syg Steve Jobs ville føre til et massivt fald i Apple-aktien, og efter konsultationer med en række advokater blev konklusionen, at Apple ikke var forpligtet til at offentliggøre information af den karakter.

Steve Jobs blev opereret 31. juli 2004 og sendte herefter en e-mail til medarbejderne om situationen.

Aktien faldt 2,4 procent dagen efter nyheden.

"Det var meget traumatisk for os," siger en af de få personer, som Steve Jobs betroede sig til, til Fortune.

"Vi holder virkelig meget af Steve, og det var en stor risiko for selskabet også. Det var en meget emotionel og meget svær tid. Dette var en side i eventyret," siger personen, som ønsker at være anonym, videre til Fortune.

Apple, der var på randen af fallit, da Steve Jobs i 1997 returnerede til selskabet, er i dag 523 milliarder kroner værd, og analytikere vurderer, at værdien for Apple, af at have Steve Jobs som topchef, ligger i omegnen af 77 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere