Artikel top billede

Microsofts ny superserver: Er det noget for dig?

Lanceringsfest med nye, gamle og kommende produkter. Windows Server 2008 frigives i dag. Microsoft fejrer samtidigt det allerede frigivne Visual Studio 2008 samt den kommende SQL Server 2008.

I dag bliver Microsofts nyeste server operativsystem Windows Server 2008 officielt lanceret.

Microsoft har valgt at lade dagen i dag være en mega-lanceringsfest ved også at annoncere SQL Server 2008 samt Visual Studio 2008.

Her snyder Microsoft dog lidt på vægten.

Visual Studio 2008 blev allerede lanceret i november 2007 til abonnenter af Microsoft Developer Network, og i slutningen af januar blev udviklingsmiljøet endeligt frigivet

Databasen SQL Server kommer i en Community Technology Preview (CTP) i dag og
forventes at være endeligt frigivet senest 30. juni 2008.

Den officielle danske launch er torsdag klokken 9.30, men allerede her kan du læse eksperternes vurderinger.

Gradvist eller stort skifte?

Windows Server 2008 kommer med et væld af nye features. Analytikerne er dog uenige om, hvor store forandringer, der er tale om i forhold til Windows Server 2003.

Mens Gartner taler om hundredevis af mindre nye features og samlet betegner Windows server 2008 som en gradvis udvikling, mener IDC, at der er tale om et stort skifte.

"2003 var en forbedret version af 2000, men Windows Server 2008 er ikke en forbedret version af Windows Server 2003 R2. Windows Server 2008 har nok nye features til, at folk vil gennemgå evaluerings- og planlægningsscenarier. Den er disruptiv og vil i mange henseender have indvirkning på applikations-kompatibilitet," siger IDC-analytikeren Al Gillen.

Kraftigt forbedret webserver

Med i Windows Server 2008 får man en komplet webserver i form af Internet Information Server (IIS) 7.0.

Computerworlds amerikanske online-publikation var begejstret for Windows Server 2008 og den nye IIS, da de i starten af måneden testede den.

"IIS 7 er for første gang fuldt komponentiseret og udvidbar - du installerer kun lige det, du har brug for, så servicen er let, hurtigere og mindre sårbar for angreb," lyder det blandt andet om IIS 7.

Forbindelsen til Vista

Windows Server 2008 deler kodebase med Windows Vista. Noget som analytikerne hæfter sig ved, er samspillet mellem Vista og Server 2008 om sikkerhedskonceptet Network Access Protection (NAP).

Det er Microsofts udgave af sikkerhedskonceptet som andre it-firmaer som Cisco kalder Network Access Control (NAC).

Med NAP får en maskine kun lov til at gå på nettet, hvis maskinens konfiguration honorerer krav om eksempelvis fuldt opdateret antivirus og firewall. Kravene defineres på serveren.

Virtualisering som beta-version

Med Windows Server 2008 træder Microsoft også længere ind på virtualiseringsscenen.

Microsofts virtualiseringsteknologi Hyper-V bliver leveret med Windows Server 2008, men der er tale om en betaversion. Ifølge planerne vil den endelige version blive frigivet senest 180 dage efter at Windows Server 2008 er frigivet. Det vil sige engang i tredie kvartal.

Ni versioner af Server 2008

Microsoft planlægger med ni versioner af Windows Server 2008.
(Microsoft skriver der er otte versioner på oversigtssiden, men jeg kan tælle ni, Dan)

De mest gængse vil være Standard, Enterprise og Datacenter versionerne. Disse versioner fås også uden indbygget virtualisering. Derudover er der to specielle versioner rettet mod Itanium-processorer og Hig Performance Computing.

Endelig er der en version rettet mod webserverbrug

En interessant feature er muligheden for ved installation at vælge en minimalistisk Windows Server udgave kaldet Windows Server Core. Server Core kan håndtere forskellige serverfunktioner som DNS, DHCP og Active Directory, men kan ikke køre applikationer som IIS og SQL Server.

Den begrænsede installation kræver mindre memory og forbedrer sikkerheden, da der er færre mulige angrebspunkter.

Analytikerne fremhæver også Read-Only Domain Controller og Terminal Services som spændende features i det nye server-operativsystem fra Microsoft

Læs Gartners bud på hvorfor du bør migrere til Windows Server 2008

Læs Gartners råd om hvornår du bør migrere til Windows Server 2008




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere