Artikel top billede

Nokia kæmper med at få touch-teknologi til at spille

Nokia kæmper fortsat med at få en ny touch-teknologi til at virke optimalt. Selskabet vil ikke sende produkter på gaden, der ikke er helt og aldeles gennemprøvede, lyder det fra finnerne.

Computerworld News Service: Nokia arbejder stadig på at levere produkter med den ny touch-teknologi, fortalte virksomheden et skuffet publikum ved Mobile World Congress i Barcelona.

Virksomheden afviser også et skift til Linux efter købet af Trolltech, og har tilføjet GPS med fodgængerfokus til sine produkter.

"Vi er ved at oversætte touch-teknologien til forskellige platforme og vil levere touch-produkter i år," sagde Niklas Savander, leder af software og tjenester hos Nokia.

Ingen uprøvede produkter

Han sagde, at det var vigtigt ikke at udgive "forsøgskaninsprodukter" ("guinea pig", andre reportere hørte det som "gimmicky") – og lovede en flydende overgang fra Nokias eksisterende produkter og de 5.000 applikationer, der kører på mobiltelefoner.

Apple blev ikke nævnt, men meningen var ikke til at misforstå – Mac-producenten har det nemy ved at udvikle en iPhone som sit første telefon-produkt, mens den finske mobil-producent står med et større arbejde på hænderne.

Nokias topledere afviste, at virksomheden skulle have nogen planer om Windows Mobile-produkter på trods af Sony Ericssons meddelelse om understøttelse af Microsofts styresystem i en telefon.

Opkøb sigter ikke mod Linux

På samme måde skulle virksomhedens opkøb af Trolltech ikke forstås som et udspil til en bredere brug af Linux, og var ikke en reaktion på eksempelvis Android og Limo, som i stigende grad er profilen for Linux-mobiler, sagde Savander.

"Det handler overhovedet ikke om styresystemet, det handler om tværplatforme applikationer."

Selvom Trolltech har en Linux-platform, var årsagen til opkøbet Qt-værktøjet, som kan tilpasse brugerflader, så applikationer kan køre på tværs af platforme,

"Vi har vores egen Linux-platform, og den vil vi fortsætte med," lød det fra Savander.

Virksomheden meddelte også en stor ændring indenfor GPS med Nokia Maps 2.0 og en Navigator-mobil, Nokia 6210, som har et indbygget kompas, som orienterer kortet for brugeren.

"Vi tager GPS ud af bilen og ind på fortovet," sagde Nokias administrerende direktør (CEO) Olli-Pekka Kalasvuo.

"Dette vil ændre den måde, man finder rundt i byen på."

Stadig i beta

Maps 2.0 er på nuværende tidspunkt i beta til S60-platformen og kommer til S40 senere i år.

Derudover blev Nokias nye mobiler hovedsagligt set på af et spørgende publikum som uinteressante opgraderinger af eksisterende serier, selv om den "klassiske" 6220 har et kamera på fem megapixel, 6210 fremhæver navigation og Nokia har sat 16 gigabyte i den ny N96 – en opgradering af den ikoniske N95.

"Vi har en veldefineret retning," sagde Kalasvuo til Nokias forsvar.

"Folk ved, når det er en Nokia, og vi er med i spillet."

En ny tilføjelse er dog en FM radiosender i N78'eren, den seneste i N70-serien.

Dette gør, at brugere kan lytte til deres musik i bilen eller på deres musikanlæg derhjemme.

"Dette kan også bruges til audio-navigation," sagde Savander – men medgav dog, at de fleste nok kun vil udnytte dette i bilen og ikke derhjemme.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere