Artikel top billede

Yahoo: Vi har andre muligheder end Microsoft

Yahoos ledelse bryder flere dages tavshed efter Microsofts købstilbud i sidste uge. "Vi overvejer en vifte af alternativer," lyder beskeden.

Yahoo har en vifte af andre muligheder end at lade sig afhænde til Microsoft.

Sådan lyder det ifølge Financial Times i en besked fra Yahoos administrerende direktør, Jerry Yang, til selskabets medarbejdere i et forsøg på at højne moralen i det belejrede selskab.

Ifølge Jerry Yang overvejer Yahoos bestyrelse en række alternativer til Microsofts overtagelsestilbud på 224 milliarder kroner.

Dermed bryder han fire dages tavshed fra Yahoos øverste ledelse.

Endnu ikke taget stilling

”Der er endnu ikke blevet taget nogen beslutning om Microsofts tilbud,” lyder det i beskeden.

Her skriver Jerry Yang videre, at Yahoos bestyrelse grundigt er ved at gennemgå en vifte af "potentielle strategiske alternativer i et meget komplekst landskab, der udvider sig kraftigt".

Jerry Yang kommer dog ikke nærmere ind på de alternativer, som Yahoo for tiden overvejer. Men sikkert er det, at listen ikke kan være særlig lang, efter Rupert Murdoch har afvist at være interesseret, ligesom analytikere vurderer, at hverken Comcast eller AT&T er interesserede i at overtage Yahoo i en eller anden form.

Vil presse prisen op

Analytikere vurderer, at det mest sandsynlige er, at Yahoos ledelse vil forsøge at presse Microsofts tilbudspris endnu højere op eller outsource sin søgeforretning til Google for at sætte ekstra skub i omsætningen.

Ifølge Financial Times er der stigende bekymring over faldende moral internt i Yahoos rækker. Det kan ende med at lamme den livsvigtige produktudvikling, lyder det bekymret.

Jerry Yang er dog opmærksom på at understrege, at Yahoo fortsat bibeholder sit momentum. Således er der flere nye produktlanceringer på vej – blandt andet på den store mobilkongres, der løber af stablen i Barcelona i næste uge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere