Artikel top billede

Danske Bank køber videokonferencer for millioner

Danske Bank bliver første danske kunde til Ciscos avancerede videokonferenceprodukt, med en startpris på næsten fem milllioner kroner.

Hold møde i øjenhøjde på trods af lange afstande.

Det bliver virkeligheden i Danske Bank, når koncernens topledere fremover skal holde møder på tværs af landegrænser.

Banken har nemlig investeret i Ciscos bud på Unified Communications, TelePresence, der gør møderne virtuelle og samler lyd, billede og data i ét.

"Cisco Telepresence er et kæmpe løft i forhold til traditionelle videokonferencer. Selvom man sidder og kigger ind i en skærm, føles det som om man sidder i ét rum," siger Tom Søderholm, afdelingsdirektør og head of technology management i Danske Bank.

Danske Bank har bestilt 13 virtuelle møderum, hvoraf de første tre ventes klar til brug inden påske i år. De sidste 10 er efter planen klar senest til november.

Danske Bank bliver med de tre 13 installationer af Cisco TelePresence den største kunde inden for finansielle virksomheder.

Tom Søderholm forventer, at Ciscos TelePresence vil betyde mindre rejseaktivitet og højne kvaliteten af de virtuelle møder.

Gennembrud

Også den danske forhandler, TDC-ejede NetDesign, glæder sig.

"Der er ingen tvivl om, at denne aftale er et gennembrud for TelePresence i Danmark," siger administrerende direktør for NetDesign, Peter Rafn.

Peter Rafn peger på, at markedet for denne type unified communications vil vokse støt.

"Der vil denne løsning være flagskibet for os. Det er en løsning, der opfylder mange behov på samme tid. Besparelser på rejsebudgettet, medarbejdere med mange rejsedage vil kunne spare meget tid og samtidig bliver videokonferencerne mere effektive, når de erstattes af TelePresence," siger han.

Dyr løsning

Selv om det lyder fristende at undgå forsinkelser på lyd og billede, som man ofte oplever i traditionelle videokonferencer, er der dog lige en anden faktor, der skal tages med i overvejelserne.

Prisen.

En installation med tre skærme på to locationer koster nemlig mellem fire og fem millioner kroner at få installeret. Men de efterfølgende rum bliver gradvist billigere.

Derfor kan det måske være en mulighed at lave en form for kontorhotel, hvor virksomheder kan leje sig ind på timebasis.

NetDesign, der har eneret til at sælge Cisco TelePresence i Norden, har dog ikke planer om selv at oprette en form for kontorhoteller, hvor man kan leje et virtuelt møderum.

"Vi har ikke planer om selv at hoste løsningen. Men vi taler da gerne med partnere, der kunne have interesse for at gøre det," siger Peter Rafn fra NetDesign.

Han peger samtidig på, at der også kunne blive tale om, at eventuelle partnere kunne outsource driften af virtuelle møderum til NetDesign, som det sker blandt andet med IP-telefoni.

Foreløbig er det dog planen at sælge løsningen til virksomheder, der selv har kapacitet til at drive møderummene, der kræver en båndbredde på 6 til 10 Mbit i sekundet.

Ind til videre har NetDesign solgt tre TelePresence-løsninger med i alt 18 locationer.

TDC med på vognen

Udover Danske Bank, har NetDesigns ejer TDC også investeret i installationer til filialer i Danmark og Norden.

Her peger direktør for TDC Business Nordic, Klaus Pedersen, på at den største udfordring i forbindelse med Cisco TelePresence, er at styre efterspørgslen efter de virtuelle møderum.

"Selv om jeg er meget glad for telefonen, så giver det altså en helt anden kvalitet at kunne se hinanden i øjnene," siger han.

Danske Bank og TDC vil i første omgang benytte TelePresence internt i organisationerne.

På længere sigt kan der dog også blive tale om, at kunder i et land kan holde møder med folk placeret i filialer andre steder i landet eller udlandet.

På sigt ser TDC også en mulighed for at gå sammen med andre teleudbydere om at tilbyde TelePresence-kunder at kunne holde møder på tværs af netværk, fortæller Klaus Pedersen fra TDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere