Artikel top billede

(Foto: Oracle)

Oracle køber BEA efter langt tovtrækkeri

Oracle overtager middleware-producenten BEA for samlet 44 milliarder kroner. Salget er en sejr for BEA's bestyrelse, som har fået presset prisen væsentligt op.

Efter flere måneders dans om ilden og ilter debat overtager Oracle nu BEA for en samlet pris på 44 millarder kroner.

Dermed har Oracle endeligt kapituleret i den indædte kamp om pris, som de to selskaber har udkæmpet.

Tidligere har Oracle ellers blankt afvist at betale den pris, som BEA's bestyrelse har forlangt for selskabet.

Oracle meddelte ellers i oktober, at selskabet trak sig helt ud af forhandlingerne med BEA, som slet ikke havde reageret på selskabets tilbud.

Oracle forventer, at handlen vil bidrage til selskabets bundlinie med en til to procent om året, hedder det.

Overtagelsen af BEA's produkter vil samtidig øge og udvide Oracles Fusion-middleware, lyder det fra det amerikanske selskab.

”BEA er pioner inden for middleware, og vores kunder har efterspurgt denne fusion i flere år,” lyder det fra Oracle-chef Charles Phillips.

Forhandlinger i flere måneder

I en pressemeddelelse foretæller Alfred Chuang, bestyrelsesformand og administrerende direktør for BEA, at selskabets bestyrelse i flere måneder har været i forhandlinger med interesserede købere.

”Vi tror, at det er det bedste for selskabets aktionærer,” siger han.

Oracle har sigtet efter at score BEAS kundedatabase og selskabets bid af markedet for middleware i lang tid.

Oracle er verdens tredjestørste software-producent efter Microsoft og IBM. Selskabet har i dets levetid købt mere end 35 selskaber for samlet langt over 25 milliarder dollar.

Typisk har Oracle ikke tøvet det mindste for at gennemføre fjendtlige overtagelser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere