Artikel top billede

Danske netbanker i sort på årets sidste bankdag

Flere danske netbanker er fredag ramt af massive forsinkelser og nedbrud. Det sker på en af årets vigtigste bankdage.

Flere danske pengeinstitutter er på årets sidste bankdag ramt af massive forsinkelser og nedbrud.

Det sker, mens et utal af danskere i den korte periode mellem jul og nytår skal have afsluttet bankforretningerne, inden det nye år begynder.

En af de ramte banker er Nykredit, hvor netbanken er gået helt i sort på grund af et nedbrud.

Det bekræfter Nels Petersen, der er kommunikationsdirektør hos Nykredit.

”Vi har et nedbrud på vores netværk, og det arbejdes der på. Men vi klarer tingene per telefon,” siger Nels Petersen.

Kommunikationsdirektøren har endnu ikke noget bud på, hvad nedbruddet skyldes, men han fortæller, at det kun har betydning for netbanken. Således kører nykredit.dk som det skal, mens de interne systemer ifølge Nels Petersen også fungerer.

”Man bliver henvist til at ringe til os. Selvfølgelig kan der opstå lidt ventetid, men ellers er der bemanding på til at klare det,” siger Nels Petersen.

Jyske Bank kører

Nykredit Bank deler gennem JN Data leverandør med Jyske Bank. Men selvom de to banker har samme udbyder, så kører netbanksystemerne fint hos Jyske Bank.

Det fortæller Flemming Nielsen, der er funktionsleder i e-bank hos Jyske Bank.

”Det ser fint ud. Heldigvis. For der er jo rimelig gang i butikken her i dag,” siger Flemming Nielsen.

Danke Bank lukkede netbank

Også netbanken hos Danmarks største bank Danske Bank er fredag tvunget i knæ.

Det betyder problemer med at logge på netbanken og usædvanligt lange svartider, oplyser banken på hjemmesiden.

Banken lukkede fredag mellem 14.00 og 14.15 helt for adgangen til netbanken. Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar til driftproblemerne fra Danske Bank.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere