Artikel top billede

Julefrokost: Låste medarbejderne inde

Julefrokost: Divisionsdirektør Lars Smith fortæller om sidste års brag af en julefrokost i Siemens IT Solutions and Services, og om dengang han var nødt til at låse medarbejderne inde.

Hvor og hvordan skal din virksomhed holde julefrokost i år, Lars Smith, divisionsdirektør for Siemens IT Solutions and Services (SIS)?

"I år har vi valgt at holde julefrokosten i Siemens Hovedsæde i Ballerup. Vi bliver hentet i busser fra Tåstrup og kørt til arrangementet. I år har vi prioriteret at holde en traditionel dansk julefrokost med klassisk julebuffet, som vi alle holder af med både øl og snaps.

Vi har været ret ambitiøse med underholdningen og har booket Stand Up-komikeren Lars Hjortshøj til at sørge for underholdningen. Og så har vi udviklet et sjovt gavekoncept, som deltagerne skal spille om. Sidst på aftenen har vi hyret en kendt DJ til at få os op af stolene."

Hvor mange bliver I?
"Vi bliver i alt knap 200 i år, fordi vi holder den inden for egen division bestående af medarbejdere fra Siemens IT Solutions and Services. Hvert andet år holder vi julefrokost sammen med resten af Siemens-koncernen, og der er vi over 1.000 mennesker."

Er det med ægtefæller?
"Nej. Vi lader ægtefæller blive hjemme. Julefrokosten i år handler om at få hygget sig og talt med sine kolleger om en masse ting, som man ikke når at tale om i dagligdagen.

Det er vigtigt, at medarbejderne får mulighed for at knytte personlige såvel som faglige relationer til deres kolleger. Julefrokosten skal være sådan et forum."

Hvilken julefrokost i firmaregi er den bedste, du har været til?
"Sidste års julefrokost var også lidt af et brag. Her havde Siemens lejet Valby Hallen, rockgruppen Big Fat Snake var ude og spille for os, og vi fik lækkert tilberedt mad fra Chili John, som jo laver mad til blandt andet DAD, når de er på turné.

Vi har også en enkelt gang haft Anden (Anders Matthesen, red.) til at stå for underholdningen med stor succes.

Og så har vi en hyggelig tradition med, at en bestemt medarbejder læser et juleeventyr op om de bayerske stalde, som jo handler om Siemens."

Hvad er det vildeste, du har prøvet til en julefrokost?
"Jeg ved ikke hvor vildt, det har været i den forstand. Men der er to julefrokoster, som skiller sig lidt ud.

En gang gik medarbejderne fra den tekniske afdeling til bords, før de andre afdelinger var ankommet. De må have været sultne, for da salgs- og marketingafdelingen samt administrationen ankom en lille times tid senere, havde teknikerne spist rub og stub, og vi var nødsaget til at bestille mere mad.

Så var der den vinter med den vilde storm. Den nat hvirvlede det i luften med byggematerialer og andet fra nabogrunden, og flagstængerne uden for bygningen var ved at knække i stormen.

På et tidspunkt tænkte jeg, at medarbejderne under ingen omstændigheder skulle begive sig ud i stormen, så jeg gik op til mikrofonen og fortalte, at de var nu låst inde på grund af stormvejret og security-folkene fik besked på ikke at lukke folk ud.

Så den aften tilbageholdt vi over 100 mennesker, indtil stormen stilnede af. Det sjove var, at alle faktisk festede videre uden at bekymre sig synderligt om stormen udenfor, og efter et par timer kunne alle tage hjem uden problemer."

Hvis I endnu ikke har julefrokosten på plads, så følg med de kommende dage, når Computerworld spørger til firmaernes julefrokostplaner og de vildeste erfaringer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere