Artikel top billede

Vicedirektør hos TDC, Ole Hvelplund, afviser kæmpe erstatningskrav.

TDC taber omfattende sag om monopol-udnyttelse

TDC taber en marathonsag til Cybercity om adgang til kobberforbindelser. Erstatningskrav i millionklassen fra andre teleselskaber venter forude. TDC beklager fejlene.

TDC har torsdag tabt en stor sag i IT- og Telestyrelsen til Cybercity om lige adgang til kobber på TDC's kobbernet.

Sagen har rullet i de halvandet år, hvor TDC har udbudt produktet BSA uden samproduktion (bitstream access).

Sagen har handlet om, hvorvidt TDC har forskelsbehandlet Cybercity-forespørgsler om adgangen til rå kobber, hvilket er i strid med loven, som kræver, at alle selskaber har lige ret til adgangen.

TDC har ifølge IT- og Telestyrelsens afgørelse forvredet konkurrencen ved selv at kunne etablere BSA uden samproduktion, som er en særskilt bredbåndsforbindelse, til kunder, som Cybercity ikke har måttet levere bredbånd til.

Kan få alvorlige konsekvenser

Ifølge Cybercity kan afgørelsen få store konsekvenser med tilbagevirkende kraft.

"Der kan have været forskelsbehandling helt tilbage til 2001, hvor vi begyndte at bestille rå kobberforbindelser fra TDC. Vi vil nu tale med vores advokat om sagen, men vi forventer, at sagen drejer sig om et et betydeligt tocifret millionbeløb i erstatning hos TDC," siger regulatorisk chef hos Cybercity, Nicholai Pfeiffer.

Han siger, at det kan vise sig at blive "den måske mest alvorlige misbrugssag i tiden efter tele-monopolets ophævelse."

Tabte Cybercity-ordrer

Nicholai Pfeiffer forklarer, at TDC har indrømmet, at selskabets bestillingssystem for eksterne ordre ikke automatisk har kunnet behandle bredbåndsbestillinger i etage-ejendomme over 1. sals højde.

Det betyder, at bestillinger fra potentielle Cybercity-kunder, som bor over 1. sal er blevet behandlet manuelt.

TDC har i den forbindelse tabt flere Cybercity-ordrer, hvorimod kunder på TDC's BSA uden samproduktion har fået internet med det samme.

"Vi har konstateret forskellene ved stikprøvekontroller, og hvis vi har mistet en kunde i begyndelsen af 2005, så betyder det jo, at vi gået glip af tre års omsætning, hvilket jo bliver til en del med så mange kunder over så mange år," siger Nicholai Pfeiffer.

Han kan dog endnu ikke kan udtale sig om det præcise erstatningskrav.

Konkurrencemæssig skævvridning

"Kunderne i etage-ejendomme har jo søgt hen, hvor de godt kunne komme på, og det er jo hos TDC. Så markedsmæssigt har der været en konkurrencemæssig skævvridning i forhold til alle andre leverandører af bredbånd," lyder det fra Nicholai Pfeiffer.

Blandt andre teleselskaberne Telia og Fullrate har da også fulgt sagen med interesse, hvilket kan få yderligere erstatningskonsekvenser for TDC.

"Rå kobber er det rødhårede stedbarn i TDC-familien, og sagen viser bare, at TDC som ejeren af nettet og leverandør af netprodukter bør undergå en funktionel separation, som skal sikre, at alle får adgang til kobberet," siger Stig Myken fra Fullrate, der har haft en masse bøvl med afviste kunder.

Telia har aldrig forstået, at TDC overhovedet fik lov til at levere over sin egen BSA-platform.

"Vi overvejer selv at sagsøge TDC, som også Cybercity vil gøre. Vores erstatning er dog nok noget mindre end Cybercity's," siger juridisk direktør hos Telia, Jens Ottosen-Støtt.

Han fortæller, at han nu spændt venter på IT- og Telestyrelsens reaktion i sagen om dobbeltdækning, som omhandler brug af både telefoni og internet på samme kabel, hvilket Cybercity også har klaget over i samme sag.

Beklager diskrimination

"Vi beklager sagen om diskriminering og har for længst rettet op på fejlene," siger vicedirektør i TDC Branchesalg Ole Hvelplund.

Han forklarer dog samtidigt, at erstatningskrav i millionklassen er grebet ud af den blå luft.

"Vi har selv været igennem stikprøver, og har nogle helt andre tal, så jeg tror ikke på Cybercity's antal afvigelser, og derfor kan der ikke komme så mange erstatningssager på tale," siger Ole Hvelplund.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere