Sådan styrer du alt med ERP

Tema: Enkeltmandsvirksomheden Etotal Data bruger ERP til at holde styr på alt - på nær e-mail.

Det er ikke kun de store og mellemstore virksomheder, der kan drage nytte af ERP.

I Odense drager enkeltmandsvirksomheden Etotal Data nemlig også fordele af ERP.

Virksomheden er specialiseret i at sælge tunge, skræddersyede pc'er til for eksempel ingeniør- og arkitektfirmaer, der eksempelvis bruger CAD/CAM.

Samtidig yder virksomheden teknisk it-assistance til små og mellemstore virksomheder, der ikke selv har ressourcer til at klare it-opgaverne alene.

”Vi bruger ERP-løsningen SAP Business One til at styre alt lige fra ordreindgang til lagerstatus og reparationssager samt kundestyring, Ja, vi bruger det til stort set alt, måske lige på nær e-mail,” fortæller Etotal Datas ejer, Thomas Nyholm.

Skemalægning og produktionsstyring

Etotal Data har en håndfuld selvstændige konsulenter tilknyttet, som løser it-opgaver for virksomhedens kunder.

”Eftersom vi er en slags deltids it-medarbejdere for en række af vore kunder, er det en fordel med et system, der kan holde styr på, hvem der er hvor og hvornår. I den forbindelse bruger vi altså systemet til at skemalægge vores tid og ressourcer,” siger Thomas Nyholm.

Virksomheden bruger samtidig SAP Business One til at styre produktionen af de skræddersyede pc'er.

”Der er en del firmaer, der efterspørger store, skræddersyede maskiner. Der er det en klar fordel med SAP Business One, der er god til at styre produktionsordrer med faste skabeloner over maskinerne,” siger Thomas Nyholm, der også bruger ERP-løsningen til serienummerstyring.

Integration med webshoppen

Etotal Data sælger typisk de skræddersyede pc'er og andre produkter via virksomhedens webshop.

”Mange af vores kunder bestiller skræddersyede pc'er online. Der er det en stor fordel, at SAP Business One kører på en SQL-database, hvilket gør det nemt at integrere med blandt andet webshoppen. Det gør simpelthen dagligdagen meget nemmere, når man har det hele i et system,” siger Thomas Nyholm.

”Kort fortalt hjælper systemet os til meget hurtigt at få overblik over tingene, hvilket gør, at vi kan arbejde langt mere effektivt,” siger Thomas Nyholm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis