Artikel top billede

Danske it-ansatte er gået glip af lønfest

Lønstatistik: Trods store forventninger har it-branchens ansatte ikke fået særligt store lønstigninger i det seneste år. Se din faggruppes gennemsnitsløn her.

Forudsigelserne om den store lønfest i den danske it-branche holdt ikke. I stedet er udviklingen gået den anden vej med en mindre nedgang på 0,2 point siden sidste år.

Hvor lønstigningen lød på 5,9 procent i 2006, ligger den på 5,7 i år.

Det betyder, at gennemsnitslønnen for en dansk it-ansat er 39.236 kroner og dermed et par tusind kroner mere end gennemsnitslønnen i 2006, som var på 37.136 kroner.

Profetierne for næste år ser heller ikke for lyse ud.

Tidligere på året forudså it-fagforbundet Prosa, at opsvinget havde ramt it-lønningerne, og at 2007 ville vise lønstigninger på samme niveau som i de gamle dotcom-dage.

Men den formodning er nu ændret, for presset fra lavtlønnede lande sætter sit præg på dagsordenen for lønnen.

”Der er stadig pæne lønstigninger på mange af vores medlemmer. Men udenlandsk arbejdskraft forhindrer stigningerne i at være så høje, som vi har set i andre perioder med mangel på arbejdskraft”, siger formand Peter Ussing.

Større differentiering

Prosa organiserer cirka 13.000 it-folk i den teknisk tunge ende, og fagforeningens egen lønstatistik viser en mindre lønfremgang.

I modsætning til tidligere forudser Peter Ussing, at man må forvente en lavere lønstigning til næste år.

”Der kommer til at ske en større differentiering. På driftsområdet vil der ikke være særlige lønstigninger, men i systemudviklings- og konsulent­enden vil der fortsat være fine lønstigninger,” fremhæver han.

Formanden mener, at der bliver en betydelig konkurrence om de gode folk i den lønmæssigt høje ende.

Men på grund af en stigende automatisering på driftsområdet vil der komme en mindre lønudvikling på det område.

Den tekniske udvikling gør, at der bliver brug for færre folk.

”I den høje ende er det de særlige kvalifikationer, som danske medarbejdere har. Kendskab til kultur, sprog og andre forudsætninger har en stor værdi. Vi kan se, at der er en voldsom efterspørgsel på de dygtige danskere,” pointerer han.

Til trods for at lønstigningen langsomt drosler ned, øger it-folket stadig indtjeningen hurtigere end resten af arbejdsmarkedet.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik steg lønnen i den private sektor 3,7 procent fra andet kvartal 2006 til andet kvartal i år.

Lønstigningen var størst inden for bygge og anlæg med 4,7 procent og mindst inden for energi- og vandforsyning.

Til sammenligning havde de statsansatte en lønfremgang på 3,4 procent i andet kvartal 2007.

Se hvor meget du og dine kolleger tjener i gennemsnit.

Læs hele Computerworlds store lønstatistik - med tips om, hvordan du booster din karriere - som udkommer sammen med fredagens trykte udgave af Computerworld.




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

Security Consultant

Capgemini Danmark A/S

SAP Project Manager

Capgemini Danmark A/S

SAP Accelerate Program
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer