Oracles egentlige jagt-bytte: BEAs ansatte

Oracle vil have BEA på grund af selskabets ansatte - ikke på grund af produkterne. For her ligner de to selskaber hinanden for meget.

Computerworld News Service: Oracle's tilbud om at købe BEA har fået observatører til at pege på de store overlap firmaerne har, når det gælder applikationsservere og middleware.

De to firmaer har været konkurrenter specielt på applikationsserverområdet. Et opkøb vil give Oracle to applikationsserver-produkter og en BEA-kundedatabase.

"Jeg vil tro, at Oracle vil købe BEA for at få fat i selskabets udviklere og dets kunder - og ikke for produkternes skyld," siger Ashish Jain, der er formand for BEA brugergruppen i Denver og tidligere BEA-ansat.

Han udtrykker skuffelse og bekymring over forslaget.

"Da jeg var i BEA, fik vi specifikt at vide, at dette opkøb aldrig ville blive accepteret," siger Ashish Jain.

"Jeg synes, det er trist, hvis det sker, for BEA plejede at være det firma, der opfandt og ledte vej. Det er slut, hvis Oracle køber BEA," siger han.

Hvordan skal det ske?

Burc Oral, en BEA-bruger og formand for New Englands BEA-brugergruppe, spørger, hvordan Oracle vil flette BEA produkter sammen med deres egne.

Burc Oral bruger selv BEA's WebLogic serverapplikationer til at udvikle Java-baserede programmer til e-handel.

BEA er stadig foran Oracle, når det handler om applikationsservere, siger Burc Oral. "Produktkataloget vil blive noget uklart. HP eller CA kan vise sig at være bedre købere," siger Burce Oral.

"Jeg har altid ment, at Oracle var et godt database-firma. Det ville være godt, hvis selskabets udskiftede alle dets andre produkter med BEA's software," siger han.

Mange produkter ligner hinanden

Produktoverlappet mellem de to firmaer er mange. BEA WebLogic Server og Oracle Application Server, BEA Weblogic Portal og Oracle Portal, BEA AquaLogic Service Bus og Oracle Enterprise Service Bus og indenfor Java er der BEA's WebLogic Workshop og Oracle JDeveloper.

De to firmaer er begge med i Eclipse, open source, samarbejdet, der mere skal ses som et match end et overlap.

Analytiker Laurent Lachal fra Ovum mener ikke, at det er et stort problem. Begge firmaer bruger J2EE, siger han. "Overlappet er et problem, men så stort er det heller ikke," siger han.

"Det vigtigste er at få forretningsfolkene og it-folkene til sammen at komme med et budskab, der tydeliggør, hvordan det bliver håndteret. Som ved PeopleSoft-købet vil Oracle flytte kunderne i deres eget tempo," siger Laurent Lachal.

BEA har aldrig været i stand til at ændre sig fra at være en mellemstor leverandør til at blive et stort firma.

BEA havde en fordel med sin applikationsserver, men Oracle og IBM indhentede selskabet , siger Ashish Jain.

Et af selskabets s problemer var, at mange kun anvendte web-serveren og ikke resten af produkterne, herunder sikkerhedskomponenterne. Nu kan brugerne få Apache's Tomcat webserver via open source, siger han.

Tomcat var gratis, og masse kunder begyndte at bruge dette selskas applikation, siger Ashish Jain, der nu er direktør for det nystartede Ping Identity, der arbejder med identifikation på nettet.

BEA har haft mange visioner for nye produkter gennem de seneste par år. For eksempel Project Genesis, SOA 360 og Enterprise 360 til Web 2.0.

Vindersituation

Oracles opkøbsplaner kan blive en vindersituation for BEA, hvis prisen er i orden, af analytiker David O'Connell fra Nucleus Research.

BEA-brugerne vil også profitere af den nye aftale og prisfastsætninger, når de bliver en del af Oracles aggressive integrationsstrategi, siger han.

Oversat af Bo Madsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere