Spring datavarehuset over i din BI-løsning

Hvis ikke datamængderne i virksomheden er overvældende store, kan en business intelligence-løsning etableres med et virtuelt datavarehus.

Mange mindre virksomheder kan nyde fordelene ved en business intelligence-løsning uden at investere tid og penge i en traditionel opbygning af et datavarehus.

"Med vores løsning kan du hente data direkte i dit ERP-system, og du får sådan set det samme, som hvis du har en kube-løsning eller en Cognos-Targit-agtig løsning set ud fra brugergrænsefladen, men du springer hele den del af infrastrukturen over med kuber og datawarehouse og tager det direkte fra økonomisystemet," forklarer Nikolaj Henrichsen, direktør, Acinta Intelligence Technology.

Avanceret motor

At arbejde på den måde kræver en avanceret motor i løsningen, og en sådan motor har Acinta brugt de sidste seks år på at udvikle.

"Arkitekturmæssigt er det 100 gange simplere, det vi laver, i forhold til, hvis processerne først skal forbi et datawarehouse," siger Nikolaj Henrichsen.

Begrænsningen er indtil videre databaser med to millioner rækker.

"Bliver databaserne større, vil nogle nok synes, at det går for langsomt," siger Nikolaj Henrichsen.

I hans optik skal et nøgletal kunne beregnes på højst 1-2 sekunder og et komplet dashboard med 15-20 nøgletal på højst 15 sekunder.

Levere hurtigt nok

Man kan også sige, at når datamængderne er så store, at den eksisterende platform ikke kan levere dem hurtigt nok, er et datawarehouse den rette løsning.

"Vi har kunder, der bruger et virtuelt datawarehouse med op til to millioner rækker i deres database, og det kører rigtig smukt, og der er mange virksomheder, der ikke har flere data end det," lyder det.

Det betyder, at for mange mindre og mellemstore virksomheder er et datawarehouse overflødigt, og de kan indføre en BI-løsning, der er hurtigere og langt billigere end en traditionel løsning med kuber og datavarehus.

Ifølge Acinta er det ikke ualmindeligt, at op til 80 procent af investeringen i en business intelligence-løsning går til opbygning af løsningens datawarehouse.

Acinta implementerer ifølge direktøren rutinemæssigt business intelligence-løsninger på mindre end én dag, og kunden kan anvende løsningen med det samme.

10 millioner rækker i 2008

Allerede til næste år regner Nikolaj Henrichsen med at tilbyde datawarehouse-løse BI-løsninger med op til 10 millioner rækker i databaserne.

"Både fordi vi forbedrer vores teknologi, og fordi der er harddiske på vej, hvor læsehastigheden er mindst 10 gange hurtigere end på almindelige harddiske. Det er primært læsehastigheden, der påvirker ydelsen i sådan et system som vores, og derfor gætter jeg på, at vi kommer op på mindst 10 millioner rækker, hvis man har sit system konfigureret med såkaldte solid state-baserede harddiske," konstaterer Acinta-chefen.

Herudover har de glade it-brugere også vænnet sig til stadigt hurtigere CPU'er, hurtigere netværk, hurtigere databaser og billigere RAM.

Samtidig har analytisk business intelligence udviklet sig, så det er muligt at arbejde direkte i de systemer, virksomhederne allerede anvender.

Går det som Acinta håber, vil flere og flere virksomheder fremover helt undlade at lade deres business intelligence-løsning omfatte et egentligt datavarehus og nøjes med Acintas virtuelle model.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren