Google klar med gratis præsentationsprogram

Google er klar med et præsentationsprogram, som strammer skruen endnu en tand om Microsoft.

Computerworld News Service: Google tilføjer et præsentationsprogram til selskabets web-appplikationssuite. Dermed indfrier virksomheden det løfte, den gav i april. Suiten, der indtil nu kendes som Docs & Spreadsheets, vil blive omdøbt til 'Google Docs'.

Da Google Docs er en del af det større Google Apps, der indeholder samarbejds- og kommunikationsapplikationer, vil brugerne også få adgang til præsentationsprogrammet.

Lanceringen er endnu et angreb mod Microsoft.

Der er imidlertid en væsentlig forskel i opbygningen af Googles og Microsofts suiter: Googles hostes på søgetjenestens servere, mens Micorsofts leverer softwarepakker til installation på brugerens egen computer.

"Microsoft bliver nødt til at se på sin forretningsstrategi for både messaging og desktop," siger Rebecca Wettemann fra Nucleus Research.

Med tilbuddet om et præsentationsprogram har Google Docs og det videre favnende Google Apps, der har e-mail, instant messaging, kalender og et webside-designprogram, virkelig fået lukket de huller, der var i forhold til Microsoft Office og Outlook/Exchange, siger hun.

Truer Microsoft Office

"Microsoft burde være meget bekymret," mener Wettemann.

Fordelene ved SAAS kommunikations- og samarbejdsprogrammer har allerede fanget tusinder af virksomheders opmærksomhed verden over.

Fordi udbyderen, i dette tilfælde Google, hoster softwaren, som slutbrugeren anvender via en webbrowser, behøver brugeren ikke installere softwaren eller opgradere den.

En anden fordel er, at denne type SAAS-applikationer, som er bygget til at være på en hostet server, typisk er designet, så det er let for brugeren at dele dokumenter og bruge dem i samarbejde med andre.

Der er ulemper ved SAAS-løsningerne. Der er spørgsmålet om sikkerhed ved at have sine dokumenter liggende på en udbyders server. Adkomsten kan der også være problemer med, når der er fejl på serveren.

Der er bred enighed om, at Google Apps og lignende services fra andre udbydere ikke har så mange features og funktioner som veletablerede kommunikations- og samarbejdsplatforme som Microsoft Office, Outlook/Exchange og IBM's Lotus/Notes Domino.

Men SAAS-miljøerne koster generelt betydeligt mindre. For eksempel er Google Docs gratis, mens Google Apps har gratis versioner og en udgave til arbejdspladser med navnet 'Premier', der koster 50 dollarsper bruger per år og indeholder mere avancerede features og administrative kontrolfunktioner til it-afdelingerne.

60 procent

I forbindelse med Google Docs præsentationsprogrammet, siger Rebecca Wetterman, at det har cirka 60 procent af de funktioner, der findes i Microsofts PowerPoint.

Repræsentanter fra Google siger, at det ikke er intentionen, at Google Docs og Google Apps skal afløse Microsoft Office og Exchange, men snarere komplementere dem eller være en mulighed for brugere og organisationer, der ikke har Microsoft-programmerne.

Det forventes, at Google Apps snart vil tilføje en wiki-komponent baseret på en teknologi, Google købte for snart et år siden, da virksomheden erhvervede JotSpot.

Præsentationsprogrammet, der stadig er i et tidligt stadie, lader brugeren lave præsentationer, der gemmes på en central server, hvor de kan deles med kolleger, der kan arbejde videre på dem.

Brugerne vil også være i stand til at dele slideshows af en præsentation og chatte med andre i realtid. Det er også muligt at importere præsentationer, der er lavet i PowerPoint. Muligheden for at eksportere præsentationer til Microsofts PowerPoint, vil blive tilføjet senere.

Oversat af Bo Madsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere