Artikel top billede

Vicepræsident Rich Lechner fra IBM mener, at virtualisering er en forudsætning for SOA.

IBM kørt bag af dansen i virtualiserings-kapløb

It-giganten IBM har ikke formået at score kassen på den virtualiserings-teknologi, som selskabet selv har været med til at udvikle.

San Francisco: It-kæmpen IBM lancerer snart en ny server, hvor VMwares hypervisor vil sidde på selve hardwaren og sikre automatiseret virtualisering.

Men valget om at lade andre leverandører stå for virtualiserings-teknologien synes at virke som et tilbageskridt for IBM, der selv stod for den første spæde udvikling af servere med vitualisering på mainframes helt tilbage i 1967.

Siden x86-servere er rykket ind som den mest udbredte serverplatform, har VMware sat sig solidt på virtualiseringen til maskinerne, men IBM ser ikke den udvikling som en forspildt chance for at gøre en god forretning.

"Vi har valgt at samarbejde med blandt andre VMware, Microsoft og open source-miljøet om at levere management software frem for hypervisorer. Det skyldes en vurdering om, at omsætningen virkelig ligger på management-niveuaet og ikke på hypervisorne," forklarer Rich Lechner, der er vicepræsident for IBM's virtualiserings-forretning.

Han peger blandt andet på management-applikationer som storage-, strømforsynings- og serveropsætning.

Ingen skal udelukkes

Rich Lechner fortæller, at selvom IBM i første omgang har valgt hypervisoren fra VMware, så vil selskabet i løbet af nogen tid også levere servere med andre hypervisorer.

"Vores kunder vil have valg, og derfor skal vi hverken udelukke Microsoft, hvor virtualiserings-teknologien ligger i operativsystemet, eller firmaer som Xen og VMware, som har teknologien indlejret i hardwaren," siger han.

Derfor er IBM også blandt de it-selskaber, der har stået for udarbejdelsen af en industri-standard kaldet Open Virtual Machine Format (OVF), der blandt andet skal give virtualiserings-kunder muligheden for at benytte flere serverapplikationer og management-programmer på trods af, de måtte have forskellige hypervisorer.

Udover IBM står også HP, Dell, Microsoft, VMware og XenSource faddere til forslaget om OVF, der i mandags blev overdraget til nærmere granskning hos industriorganisationen DMTF (Distributed Management Task Force), som står for godkendelsen af interoperationelle it-standarder på management-niveau.

SOA i det virtuelle serverrum

"IBM's vision er, at kunderne skal have et datacenter med mange forskellige leverandører, som tilsammen skal sikre samme grad af fleksibilitet og solid infrastruktur som vores mainframes," smiler Rich Lechner.

Han forklarer i samme åndedrag, at netop fleksibiliteten og robustheden i infrastrukturen er en forudsætning for at arbejde med SOA (service-orienteret arkitektur).

SOA er en form for it-arkitektur, der bygger på idéen om dele alle et systems funktionaliteter op i såkaldte services, som også kan ses som interfaces. Disse services eller interfaces kommunikerer med hinanden på tværs af systemer og programsprog, og gør på denne måde i høj grad brug af kode-genbrug.

"SOA uden virtualisering er ekstremt vanskeligt, fordi efterspørgslen for forskellige services fra forbrugerne hele tiden varierer, og derfor skal man hele tiden kunne skalere sine serverefterspørgsler," forklarer Rich Lechner.

Derfor pointerer han, at virtualisering kommer til at spille en nøglerolle i det fremtidige arbejde med SOA.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere