Bug sender tusindvis af Fullrate-telefoner i sort

Ip-telefonifirmaet Fullrate er blevet ramt af at nedbrud, som har sendt anlægget i sort. Titusinder af kunder har stået uden telefon.

Titusinder af kunder hos ip-telefonselakabet Fullrate modtog tirsdag morgen en sms, som opfordrede til at genstarte deres netværksudstyr. Det skyldes, at Fullrate natten mellem mandag og tirsdag har været udsat for et nedbrud på selskabet ip-telefoni-tjeneste.

Det fortæller administrerende direktør hos Fullrate, Stig Myken.

Problemet opstod i forbindelse med en rutineopgave.

Det fremprovokerede ifølge direktøren en bug, som firmaet ikke var bekendt med. Og det resulterede i et nedbrud, som satte hele telefonsystemet ud af drift.

Rutineopgave afslørede softwarebug

"Der opstod en gemen softwarefejl. Da man rullede tilbage, var fejlen der stadigvæk," siger Stig Myken.

Firmaet måtte efterfølgende have fat i nogle ingeniører fra leverandøren, som loggede på systemet for at lokalisere fejlen.

"De bekræftede tidligt i morges, at der var en bug. Det betød, at vi måtte lave et teknisk work-around, hvor vi blandt andet måtte flytte nogle servere over på et andet netværk," siger Stig Myken.

Omkring klokken 09.00 udsendte Fullrate en sms til samtlige kunder, som opfordrede til at genstarte deres netværksudstyr.

Det skete ifølge direktøren for at undgå dns-problemer hos kunderne.

"Vi ved traditionelt at dns'en lige skal have et hak hos nogen. Og vi ved, at det tit kan løse problemer at genstarte udstyret. Det løser som regel over 90 procent af alle problemer," siger Stig Myken.

Glade for information

Nattens nedbrud har ikke haft indflydelse på kundernes bredbåndsforbindelser, fortæller direktøren.

Kun omkring klokken 09.00 var der et kort udfald på nettet for nogle af kunderne, siger Stig Myken.

Ifølge Stig Myken har Fullrate natten igennem oplyst kunderne om driftsproblemerne på firmaets hjemmeside.

"Kunderne er generelt glade for at blive bekræftet i, at det ikke er dem, der er noget galt med, men os. Så slipper man for at rode med alle mulige kabler for at løse et problem, som ligger et andet sted," siger Stig Myken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere